På tirsdag afholdes Danish IP Fair 2018 i Industriens Hus. Her viser danske universiteter og universitetshospitaler de bedste af deres nye ideer frem for omverdenen, og erfaringen viser, at der god chance for, at nogle af de næsten 100 nye opfindelser finder sammen med investorer fra store danske og globale virksomheder.
Det er anden gang, at Danish IP Fair afholdes. Et eksempel på et succesrigt stævnemøde mellem opfinder og investor fra 2017 er DTU-lektor og opfinder Torben Lenau, som har fundet på en kanyle, der efterligner myggens snabel. På Danish IP Fair mødte han medicovirksomheden Convatech, og sammen arbejder de nu på at videreudvikle konkurrenten til stålkanylen.
Danish IP Fair 2018 åbnes af erhvervsminister Brian Mikkelsen, formanden for Danske Universiteter, rektor Anders Bjarklev, DTU og viceadm. direktør Kim Graugaard. DI lægger hus til.
Kilde: DI – Dansk Industri