Det er Danmarks Frie Forskningsfond, der fordeler 165 millioner kroner til 29 excellente yngre forskere med originale idéer og forskningslederambitioner i top. Fondens investering giver mulighed for at lede eget forskerteam og gennemføre forskning på højt internationalt niveau.
Se de 29 nye Sapere Aude: DFF Forskningsledere
Ved årets uddeling er 388 ansøgninger reduceret til 29 på baggrund af international bedømmelse, faglig bedømmelse i fondens råd og interview.
En succesrate på 7,5 procent har udløst et ekstremt højt niveau i ansøgerfeltet.
Blandt de udvalgte projekter ses banebrydende forskning inden for bl.a. kræftforskning og kvantefysik, der skal skubbe forskningen fremad inden for kræftbehandling og udvide brugen af kvantefysik i bl.a. fremtidens computere og mere akkurate måleinstrumenter.
Blandt de nye projekter er der også fokus på forskningsbaseret uddannelse som en del af forskningslederopgaven med henblik på at uddanne dimittender.
Ud af 29 kommer ni fra andre lande end Danmark og får fast tilknytning til et dansk universitet, hvor de i de kommende år skal udfolde forskningsidéer med forankring i danske forskningsmiljøer.
Kilde: Danmarks Frie Forskningsfond