Anvendelse af adfærds-feedbacksystemer til stinkskabe giver større fokus på energiforbrug og kan hjælpe brugerne til en mere optimal energimæssig adfærd. Det viser et projekt støttet af Program for Brugerdreven Innovation og Vækstforum Sjælland.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2013 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Lars Hallgreen, Forskerparken CAT
I stærkt energiforbrugende installationer er det vigtigt, at adfærd ift. betjening også i energimæssig henseende er optimal. Bl.a. er adfærd ved brug af stinkskabe meget vigtig for energiforbruget. En i energimæssig henseende uhensigtsmæssig adfærd kan medføre et betydeligt merforbrug.
I et projekt, støttet af Program for Brugerdreven Innovation og Vækstforum Sjælland, er der udviklet et realtids adfærds-feedbacksystem til stinkskabe.
Formålet med systemet er, vha. et realtids-feedback på merforbrug af energi, at opnå en energimæssig optimal adfærd hos brugerne. Yderligere information om projektet kan ses på http://www.energilab.dk.
Realtids adfærdsfeedback
Realtids adfærds-feedbacksystemer kan i princippet opfattes som et traditionelt reguleringssystem, hvor bruger erstatter regulator, som illustreret i figur 1.
Feedback til brugerne kan være information/instrukser af meget forskellig karakter, afhængig af hvilket referenceoutput brugerne skal styre efter. Referenceoutputtet er typisk dynamisk afhængig af aggregatets driftssituation, og det skal beregnes på basis af en aggregatmodel. Input til aggregatmodellen er en kombination af de parametre brugeren påvirker direkte via sin betjening og relevante output fra aggregatet.
I det udviklede adfærds-feedbacksystem er referenceoutputtet det mindste energiforbrug, der kan opnås med den aktuelle brugeradfærd. Referenceoutput beregnes løbende på basis af målinger af tilstedeværelsen, positionen på lugen til stinkskabet og volumenstrømmen gennem stinkskabet. Såvel referenceoutput som målt output normaliseres ift. referenceårets vejrdata. Brugerne får en visuel feedback, der indikerer merforbruget ift. minimumsforbruget. I det udviklede system kan feedback til brugerne udvides med instrukser om, hvad der kan være årsagen til merforbruget.
Demoforsøg i realistiske miljøer
Der er udviklet prototyper af adfærds-feedbacksystemet. De er testet på fire stinkskabe fordelt på to laboratorier i Hovedstadsområdet. Før adfærds-feedbacksystemet blev installeret, er der, i en referenceperiode på ca. tre måneder, anvendt dataloggerudstyr til at registrere brugernes adfærd og output fra stinkskabene. Disse data er dels anvendt til at verificere aggregatmodellen og dels som reference for brugernes daværende adfærd.
Brugerne var orienteret om, at deres energimæssige adfærd blev registeret, men ikke om hvad data kunne anvendes til. Det skal dog bemærkes, at som følge af forudgående brugerworkshops og interviewundersøgelser var brugerne bevidste om laboratoriets energiforbrug. Brugerne havde dog ikke nogen tydelig fornemmelse af stinkskabet, som en meget energiforbrugende installation.
Generelt viste resultaterne fra referenceperioden, at brugeradfærden for de fire stinkskabe var acceptabel. Dvs. at besparelsespotentialet ved en optimal energimæssig adfærd ville være i størrelsesordenen 15-20%.
Efter referenceperioden blev der installeret 1. generations protyper af det udviklede adfærds-feedbacksystem, som har været testet i ca. fire måneder. I dette system får brugerne vist et realtids energiindeks via et lysdiodearray monteret på stinkskabet. Herudover blev der beregnet middel energiindeks på døgn-, uge-, måneds- og årsbasis, hvilket blev vist på to Ipad placeret ved indgangen til de to laboratorier. Det giver brugerne mulighed for at få en tilbagemelding på, hvordan deres energiperformance udvikler sig og en mulighed for at sammenligne sig med brugere ved andre stinkskabe.
Sammenlignes brugernes energiperformance fra referenceperiode til nu, ses en meget overbevisende effekt, idet stort set alle gennemsnitlige energiindeks ligger under 10% merforbrug. For et af stinkskabene lå det gennemsnitlige årlige energiindeks over 10%, hvilket skyldes en fejlangivelse af minimum lugehøjden i starten af testperioden, som medførte, at referenceoutputtet blev beregnet for lavt.
De i figur 2 viste energiindeks opdateres en gang i døgnet og kan følges på hjemmesiden http://www.energilab.dk.
EcoLab-konceptet
EcoLab-konceptet kombinerer adfærdsfeedback med de traditionelle styrefunktioner, som anvendes til stinkskabe. Konceptet omfatter en central styreenhed med tilslutning til Modbus, en tilstedeværelsessensor, et lugepotentiometer samt en lysdiodedisplay til visning af realtids energiindekset. Fra centralenheden kan en række driftsdata og adfærdsindeks, via Modbus gateway til internettet, opsamles på en dataserver og formidles videre til brugerne på internetsider. Endvidere er det muligt at fjernbetjene EcoLab-centralenhederne via internettet, og det er muligt at få alarmer som SMS på en række indeksparametre.
Konceptet er udvidet med en mulighed for at levere anonyme indeksdata til forskellige webservere. Formålet med denne tjeneste er at skabe opmærksomhed om energiadfærd og åbne mulighed for benchmarking på tværs af organisationer. P.t. kan systemet kun levere data til http://www.energilab.dk.
I forbindelse med de gennemførte test er der konstateret problemer med at opnå pålidelig registrering af tilstedeværelse. Problemerne relaterede sig primært til manglende tilstedeværelsessignal, når brugeren var stillesiddende, indstilling af tidsforsinkelser samt indstilling af sensorens virkeområde. En upålidelig tilstedeværelsesmåling vil, ift. adfærdsfeedback, betyde, at adfærden vurderes dårligere end den aktuelle adfærd. Derfor er det et krav, at tilstedeværelsen registreres med stor troværdighed. I EcoLab-konceptet anvendes en meget pålidelig målemetode baseret på afstandsmåling.
Adfærdsindeks
I det udviklede EcoLab-system anvendes der tre indeks:
• Energiindeks
• Adfærdsindeks
• Energieffektiviseringsindeks
Energiindekset er et realtidsindeks. Det beregnes løbende og vises visuelt på stinkskabet via et lysdiode-display. Energiindekset beregnes som døgn-, uge-, måneds- og årsmiddelværdier. Disse middelindeks er tilgængelige via Modbus, og de kan vises på en pc eller på internettet.
Adfærdsindekset beskriver de forhold vedr. betjeningen, som har betydning for stinkskabets energiforbrug. Adfærdsindeks er information til brugerne om, hvordan stinkskabet bruges, og det kan bruges til at korrigere adfærd.
I EcoLab-konceptet beregnes tre adfærdsindeks, et indeks der viser, hvor ofte der arbejdes ved stinkskabet, den gennemsnitlige lugeposition når stinkskabet er i brug, og den gennemsnitlige lugeposition når det ikke er i brug.
Herudover er der gennemført forsøg med et realtidsindeks for lugepositionen, når stinkskabet er i brug. Det har dog ikke, inden for projektets rammer, været muligt at udvikle en metodeberegning af et feedback til brugerne om denne adfærdsparameter.
I EcoLab-konceptet gemmes adfærdsindeks som timemiddelværdier for hver time de sidste 24 timer og for døgnmiddelværdier for hvert døgn de sidste 365 dage.
Energieffektiviseringsindekset giver de energiansvarlige i organisationen faktuelle værdier for uudnyttede energieffektiviseringsmuligheder. Energieffektiviseringsindekset indikerer besparelsespotentialet, hvis kravene til udsugningen fra stinkskabet reduceres i forskellige driftssituationer.
Brugernes vurdering af konceptet
Teknologisk Instituts afdeling for Idé & Vækst har gennemført interview af brugerne af de fire stinkskabe, hvor adfærds-feedbacksystemet er installeret. Den generelle opfattelse af systemet er, at det har gjort brugerne endnu mere bevidste om energiforbruget.
Resultatet af interviewundersøgelser peger på følgende vigtige forhold:
• For at få den fulde effekt skal installation af adfærdsfeedback suppleres med information både før og efter installation.
• Energiindekset kan ikke stå alene. Brugerne skal også have en indikation af, hvor stort energiforbruget er og størrelsen af den besparelse, der kan opnås.
Arbejdsmiljømæssigt indebærer løsningen en risiko for belastning af det psykiske arbejdsmiljø (overvåget). For at undgå det anbefales:
• Fokus på uddannelse i energirigtig betjening.
• Klare aftaler i organisationen om formålet med anvendelse af adfærds-feedbacksystemer, og hvad data fra systemerne må anvendes til.
• Brugernes energiperformance anvendes til belønning frem for straf.
Ud over ovennævnte kom der en række specifikke forslag til forbedringer af konceptet. Forslag som i det store og hele er implementeret i den 2. generations prototype, som nu er installeret på de fire stinkskabe.
Et forhold, som brugerne er blevet opmærksomme på via systemet, er, at lukkes lugen for hårdt, så kan den springe lidt op igen. Ift. en typisk lukkeposition på 8 cm vil en position på 1 cm over lukkestilling medføre et merforbrug på 12,5% i de perioder, hvor lugen skulle være lukket.
Konklusion
Anvendelse af adfærds-feedbacksystemer giver større fokus på energiforbrug og kan hjælpe brugerne til en mere optimal energimæssig adfærd. Installation af adfærds-feedbacksystem skal suppleres med instruktion i brugen af systemet og med information om organisations formål med at anvende sådanne systemer. Er disse forhold på plads, indikerer resultaterne fra de gennemført test i realistiske miljøer, at der kan opnås en betydelig energibesparelse. Investeringen til indkøb og installation af adfærds-feedbacksystemet er forholdsvis begrænset (ca. 5.000 kr. pr. skab) ift. den energibesparelse, der kan opnås.
Figur 1. Model for realtids-adfærdsfeedback.
Figur 2. Sammenligning af energiindeks.
1. generations prototyperne af adfærdsmeterne er siden denne artikel blev skrevet, udskiftet med 2. generations prototyper.
På basis af erfaringer med 1. generations prototyperne (som anvendte almindelige eksterne tilstedeværelsessensorer) konstaterede vi, som nævnt i artiklen, problemer med at opnå en troværdig registrering af tilstedeværelse. I 2. generations prototyperne er der derfor integreret en nøjagtig tilstedeværelsessensor i samme unit som adfærdsdisplayet. Endvidere er funktionalitet i 2. generations prototypen udvidet, så stinkskabsbrugerne via internettet kan se stinkskabets årlige energiforbrug i kWh. En funktion som er blevet efterspurgt af brugerne.