Sydkorea er en vigtig samarbejdspartner for danske virksomheder. Derfor besøger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i dag det asiatiske land. Under besøget skal han blandt andet mødes med sine koreanske ministerkollegaer, mødes med en stor koreansk fødevareproducent og overvære Københavns Universitet underskrive en aftale med Seoul National University om forskningssamarbejde.
Besøget er et led i et større eksportfremstød sammen med blandt andet Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer.
Udover fødevaresikkerhed holder ministeren en tale om cirkulær økonomi på KAIST Business School. Ministerens budskab er blandt andet, at vi kan få et renere miljø, etisk udnyttelse af vores ressourcer og kolde kontanter ud af mere cirkulær økonomi.
Fakta:
• Sydkorea var Danmarks 16. største eksportmarked for varer i 2015.
• Sydkorea aftog i 2015 for DKK 6,4 mia.
• Vareeksporten til Sydkorea steg i 2015 med 22,5 procent ift. 2014.