Det danske medtech-selskab Evosep har indgået et samarbejde med den amerikanske laboratorie-producent Thermo Scientific om at videreudvikle hurtig og robust proteinanalyse baseret på Evosep One.
Evoseps teknologi til proteinanalyse, Evosep One, er 10 gange hurtigere og 100 gange mere robust end eksisterende metoder på markedet.
Omdrejningspunktet for samarbejdet bliver det Boston-baserede Thermo Scientific Precision Medicine Science Center, hvor Evosep One skal benyttes sammen med Thermo Scientifics eksisterende proteinanalyseudstyr for at gøre processen hurtigere og prøveresultaterne mere robuste.