Gymnasieelever fra hele landet skal i dag tage stilling til, om forskere skal bruge genteknologi til at påvirke organismers arveanlæg, så deres afkom bliver ulevedygtigt. Det sker ved et arrangement på Roskilde Gymnasium, som Forskningens Døgn og Det Etiske Råd arrangerer.
Genteknologi er en videnskab, der rummer store etiske dilemmaer. Det gælder blandt andet teknologierne genedrive og CRISPR, der måske kan fjerne uønskede arter som for eksempel malariamyg. Genteknologi kan erstatte insektgift, som ikke har formået at fjerne sygdomsbærende myg, men spørgsmålet er, om genteknologi bør bruges til at fjerne arter, som for eksempel truer mennesker?
Arrangementet på Roskilde Gymnasium afholdes samme dag, som Det Etiske Råd offentliggør deres udtalelse om, hvorvidt mennesker bør forsøge at gribe ind i naturen for at fjerne arter, der truer mennesker, hvor konsekvensen risikerer at blive global udryddelse. Et flertal i Etisk Råd er principielt positivt indstillet over for at bruge genteknologi på den måde – efter omfattende risikovurderinger i hvert enkelt tilfælde, fordi det vil kunne redde millioner af menneskeliv. Det gælder dog ikke Rådets formand, Gorm Greisen, som hører til det skeptiske mindretal, som ikke mener, at nogen fordele kan opveje de store risici, teknologien fører med sig.