Med virkning fra 1. marts er professor Haja Kadarmideen udnævnt som ny institutdirektør for DTU Bioinformatik. Haja Kadarmideen kommer fra en stilling som professor og gruppeleder for Animal Breeding, Quantitative Genetics and Systems Biology på Københavns Universitet. Hans kernekompetencer er kvantitativ genetik, genetisk epidemiologi, bioinformatik og integrativ systembiologi.
Siden han kom til Danmark i 2010 har Haja Kadarmideens vundet adskillige eksterne forskningsbevillinger til sin forskning fra støtteprogrammer. Han har i sine tidligere stillinger i Australien og Schweiz også haft stor succes med ekstern fundraising.