Den 25. maj i år besluttede danskerne ved en folkeafstemning at tiltræde den europæiske patentreform – men hvad vil det i praksis komme til at betyde for danske virksomheder?
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 11, 2014 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder. Se relaterede artikler nederst på siden.
Af Steen Wadskov-Hansen, Ph.D., European Patent Attorney, Budde Schou A/S
Virkeliggørelsen af et fælles europæisk patent og en fælles europæisk patentdomstol har været undervejs siden 1970’erne, men først i december 2012 blev der opnået politisk enighed om etablering af en fælles europæisk patentdomstol og et såkaldt Enhedspatent, og EU-Parlamentet vedtog i forlængelse heraf en længe ventet aftale om en reform af det europæiske patentsystem.
Om enhedspatentet
Den vedtagne aftale indebærer, at man – som et alternativ og/eller supplement til det traditionelle europæiske EP-patent – vil kunne opnå et europæisk Enhedspatent med samlet gyldighed for de EU-lande, som tilslutter sig aftalen. At patentet kaldes Enhedspatent – og ikke et EU-patent – skyldes, at det allerede fra starten syntes klart, at enkelte EU-lande formentlig ville komme til at stå udenfor systemet. Der er dog stadig en forventning om, at langt de fleste EU-lande i det mindste på sigt vil tilslutte sig ordningen.
Enhedspatentet kan betragtes som en slags overbygning på den eksisterende europæiske patentansøgning, som allerede i adskillige år har kunnet anvendes til at opnå et såkaldt EP-patent. Det nye system (eller den nye overbygning om man vil) indebærer, at ansøger – når en europæisk patentansøgning godkendes – skal ”vælge” mellem det nye Enhedspatent eller den validering i udvalgte lande, som allerede kendes i dag. Den nye mulighed forventes at ville indebære væsentlige besparelser set i forhold til den traditionelle validering af EP-patenter, ligesom omkostningerne ved håndhævelse af et enhedspatent forventes at ville blive reduceret sammenlignet med omkostningerne ved håndhævelse af et traditionelt (valideret) EP-patent.
For at reformerne kan træde i kraft, skal aftalen (eller rettere aftalerne) ratificeres i mindst 14 lande, dog er det en forudsætning, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien alle tilslutter sig.
Da der ved en dansk tilslutning er tale om suverænitetsafgivelse, krævede dette i udgangspunktet enten vedtagelse med et kvalificeret 5/6-dels flertal i Folketinget – hvilket som bekendt endte med ikke at blive tilfældet – eller en vedtagelse af forslaget ved en folkeafstemning – hvilket som bekendt skete tidligere i år.
Udover den pågående proces med en formel tilslutning til det nye system fra de enkelte medlemslande, er der igangsat et større forberedende arbejde rettet mod at få de praktiske værktøjer og faciliteter, som kræves for, at systemet kan sættes i værk, på plads. På nuværende tidspunkt forventes enhedspatentet således at kunne være en realitet omkring 2016/2017.
Ansøgningsproceduren
Selve ansøgningsproceduren ved den europæiske patentmyndighed (EPO) vil som udgangspunkt være uændret i forhold til den, man kender for traditionelle EP-patenter i dag, og sagsbehandlingen vil blive varetaget af EPO på samme måde, som det kendes i dag.
Når ansøgningen når frem til godkendelse, vil man fremover have mulighed for at ”vælge” mellem et Enhedspatent – forudsat at ansøgningen i udgangspunktet designerer (dvs. er rettet mod opnåelse af et patent i) samtlige de lande, som er omfattet af aftalen – eller et traditionelt EP-patent.
Hvis man ikke ønsker et Enhedspatent, vil patentet kunne/skulle valideres individuelt ved de nationale myndigheder på samme måde, som det kendes for et traditionelt EP-patent i dag. Hvis patentindehaveren kun ønsker beskyttelse i et udvalg af de lande, der har tilsluttet sig det nye system, kan den traditionelle vej således stadig vælges.
Ønsker man i øvrigt patent i lande, som ville kunne opnås via et traditionelt EP-patent, men ikke er omfattet af det nye system – det vil sige ikke-EU-lande som f.eks. Norge, Schweiz og Island samt EU-lande, der måtte stå udenfor – vil man i tillæg til Enhedspatentet have mulighed for at validere individuelt i disse øvrige lande.
I praksis indebærer Enhedspatentet, at der ikke skal foretages oversættelser og betales gebyrer i de respektive lande. Det sker samlet til én myndighed. Det er ganske vist tanken, at patentkravene skal maskinoversættes til de deltagende landes sprog, men disse oversættelser er ikke tiltænkt at have nogen juridisk betydning.
Hertil kommer, at der kun skal betales én fornyelsesafgift (årsafgift ét sted). En stillingtagen til præcis hvad disse gebyrer og årsafgifter skal være udestår stadig, men det forventes, at årsafgifterne for et enhedspatent vil blive fastsat til ca. fem gange de gennemsnitlige nationale årsgebyrer. Ved mere end seks lande forventes Enhedspatentet således at være økonomisk fordelagtigt. Ved færre end seks lande er validering af EP-patentet mest økonomisk. Da gebyrerne endnu ikke er fastlagt, hersker der dog stadig usikkerhed om dette balancepunkt.
Det faktum, at der kun betales årsafgifter ét sted, har desuden den praktiske konsekvens, at man med et Enhedspatent skal være opmærksom på, at undladelse af betaling af årsafgifter vil betyde, at patentet mistes i alle lande. Det vil således ikke med et Enhedspatent længere være muligt at vælge enkelte lande fra senere hen med henblik på opretholdelse i et mindre antal lande af interesse.
Den sædvanlige konverteringsprocedure bibeholdes for de lande, der ikke er med i Enhedspatentet. Fra ansøgning til udstedelse af et Enhedspatent er behandlingen altså den samme som for et traditionelt europæisk patent, ligesom reglerne er ens. En beskyttelse bliver altså hverken værre eller bedre.
Fællesdomstol
Samtidig med vedtagelsen af Enhedspatentet, er der opnået enighed om en omlægning af det system, der varetager retssager om krænkelse og/eller gyldigheden af patentrettigheder.
Hidtil har retssager om patentkrænkelse skullet føres ved de enkelte landes domstole. Med Enhedspatentet og den fælles europæiske patentdomstol kan der afsiges dom med virkning for hele Enhedspatentets område. Altså kun én retssag for hele Enhedspatentets geografiske område.
Man skal derfor være opmærksom på, at hvis patentet i en sådan retssag kendes ugyldigt, så mistes patentet i alle lande. Domstolen er som udgangspunkt tænkt at skulle tage stilling til både Enhedspatenter og traditionelle EP-patenter, medmindre patenthaver har valgt at benytte sig af den såkaldte ”opt-out”-mulighed.
Ændringerne indebærer, at 1. instans i udgangspunktet forefindes i Paris, hvor den centrale domstol vil have hovedsæde, samt i afdelinger af domstolen i München og London (til varetagelse af sager vedrørende henholdsvis mekanik og kemi).
De enkelte deltagende EU-lande vil desuden kunne vælge at oprette en afdeling af den fælles europæiske Patentdomstols 1. instans. Det er pt. meningen, at der skal etableres en dansk afdeling i København.
Patenthaveren vælger som udgangspunkt, hvor retssagen skal føres.
Den fælles europæiske patentdomstol forventes at fastlægge en praksis, der vil afspejle, at domstolen er besat med dommere, der er specialiseret i patentsager.
Fordele og ulemper
Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, er det svært pt. at forudsige præcis hvilke konsekvenser – økonomiske såvel som juridiske – det nye system vil få. Dog synes det klart, at enhedspatentet og Domstolen formentlig især vil være til fordel for patentaktive virksomheder både indenfor og udenfor EU. Isoleret set må det forventes, at systemet vil indebære, at der vil være flere patentrettigheder at forholde sig til for danske virksomheder (jf. figuren).
For patentpassive virksomheder kan dette potentielt indebære en risiko, hvis man ikke er forberedt på at tilpasse sig det nye system.
Mange virksomheder vil således formentlig søge flere patenter for ikke at blive ladt tilbage i det forventede ”patentkapløb”. Overordnet set må det formentlig anbefales, at indsatsen for at opnå patentrettigheder intensiveres for at kunne dokumentere egen innovation, dvs. øge antallet af patentansøgninger på egne nyudviklinger.
Samtidig vil det være endnu mere relevant end tidligere at overvåge konkurrenters patentaktivitet ganske intensivt, ligesom foretagelsen af ”Freedom-to-operate”-søgninger før lancering af nye produkter vil blive aktualiseret.