Sagaen om Brexit vil tilsyneladende ingen ende tage, og det samme kan man sige om de mange historier, der findes om de konsekvenser, som Brexit kan give – ikke mindst en hård en af slagsen.
Tag nu import af sæd til sæddonation. Englænderne importerer ganske mange sædportioner og en stor del af dem kommer faktisk her fra landet. Sæddonationer fra de danske “vikinger” er yderst populære, men den trafik stopper – måske – ganske brat, hvis det på et tidspunkt bliver til en hård Brexit.
Det er naturligvis en skam for de danske sædbanker, og ikke mindst for de engelske familier, der må kigge langt efter at få en ægte “viking-baby”.