Da professor Rasmus Bro og dr. Bekzod Khakimov i sidste uge modtog Nils Foss-prisen for deres banebrydende arbejde inden for levnedsmiddelvidenskaben, var det første gang, at priserne blev uddelt.
Det er ikke hver dag, at der bliver indstiftet en ny pris, og den fortjener at få lidt flere ord med på vejen.
Nils Foss Excellence Pris skal hvert år gives til en globalt respekteret videnskabsmand for innovativ forskning inden for fødevarer. Med prisen følger 750.000 kr.
Derudover vil der også blive uddelt en Nils Foss Talent Pris på 100.000 kr. til en ung og lovende forsker.
Med de to priser ønsker Foss at anerkende forskningsmæssigt talent og dedikation, der skaber en væsentlig forskel. Samtidig hyldes virksomhedens grundlæggers arbejde, som via sit entreprenørskab gennem mere end 60 år har være en drivkraft for udviklingen af en international videnskab, der bidrager til højere kvalitet i fødevareforsyningskæden, siger bestyrelsesformand for Foss Peter Foss i en pressemeddelelse.
Læs mere om prisen her: http://www.foss.dk/NilsFossPrizes