Villum Fonden har netop bevilliget 2 millioner kroner årligt i 5 år til Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, der er Danmarks største teknologiske tænketank.
Pengene skal bruges til projektet ”ATV 2.0”, der skal styrke Danmarks videns-økosystem og internationale position inden for science & engineering – det råstof, som Danmark, ifølge ATV, skal leve af i fremtiden.
Projektet skal bl.a. bringe viden og ideer fra ATV’s omfangsrige bagland af teknologiledere i spil i den offentlige debat og sikre, at de teknologiske muligheder udfoldes til gavn for samfund, erhvervsliv og borgere. ”Bevillingen fra Villum Fonden vil gøre det muligt at føre ideerne ud i livet – og dermed styrke Danmark som en science & engineering-region,” siger direktør i ATV, Lia Leffland.
Kilde: ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber