Årets Nobelpris i medicin gik mandag til de tre amerikanere Jeffrey Hall, Michael Rosbash og Michael Young for deres kortlægning af det biologiske ur. Det vil sige, at det er lykkedes dem at afdække, hvordan mennesker, dyr og planter tilpasser sig døgnets forskellige faser.
Ifølge SVT har hele 362 personer været nomineret til årets Nobelpris i medicin, hvilket er usædvanligt mange.
Mandagens offentliggørelse markerede indledningen på en uge, hvor også Nobelpriserne i fysik, litteratur og kemi samt fredsprisen offentliggøres.
Kilde: Ritzau