Laborantuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol er i forvandling. Uddannelsen har med held i flere år arbejdet sammen med højere læreanstalter, men nu er turen også kommet til erhvervslivet og til Metropols egne forskningsprojekter.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6/7, 2016 og kan læses uden illustrationer herunder
Af Allan Malmberg, am@techmedia.dk
På mange måder er det let at være ung i dag. Mulighederne er næsten uendelige, og alt efter evner og interesser grænser det danske samfund til en moderne udgave af den gamle amerikanske drøm – man kan blive alt, sågar Formel 1 racerkører, astronaut eller noget mere jordnært.
De mange valg betyder også, at der er kamp om de unges gunst, for man vil ikke vælges fra. Højtflyvende drømme er gode og sjove, men for langt størstedelen af de unge, så starter det hele med valg af uddannelse. Også her står man overfor et overflødighedshorn. Selvom erfaringer viser, at en del mennesker i løbet af livet kommer til at arbejde med andre opgaver end det, som deres oprindelige uddannelse tilsiger, så virker det som et livsløbebanevalg, når en ung sætter et kryds – det vil jeg være.
På Professionshøjskolen Metropol i København uddanner man blandt meget andet også laboranter. Tidligere blev mange unge tiltrukket af den uddannelse, fordi den var kort. To år, og så var man færdig.
I dag er meget forandret. Den er blevet forlænget med et halvt år, og man har mulighed for at læse videre i forskellige retninger. Det er dog også vigtigt, at professionshøjskoler som Metropol opbygger et helt andet image omkring uddannelsen og vil fungere som bindeled, så unge med interesse for naturvidenskab kan få en vej ind.
– Idealtilstanden er et tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner, som ville ansætte laboranter. På den måde kan vores undervisning blive bedre, for vi kan tilrettelægge et undervisningsforløb, der ligger tæt op af den virkelighed, de kommer ud til, forklarer docent på Professionshøjskolen Metropol, Lars Holm Rasmussen.
Det gøres bl.a. ved at få de studerende med i forskning. Ikke at have forskning som endemål, men at bruge det som et redskab til at gøre undervisningen bedre. Metropol har derfor i de senere år satset stærkt på at opbygge forsknings- og udviklingsmiljøer. I disse gennemføres projekter i tæt samspil med erhvervslivet og universiteterne.
Juiceprojektet med kobling til virksomhed
Som laborantstuderende skal man gennemgå en række projekter, hvor man lærer at begå sig i et laboratorium og kende apparatur og metoder. Det kan naturligvis gøres i rene skoleprojekter, hvor man følger lærebøgerne. På Metropol gør man det anderledes. Her har man det seneste 1½ år arbejdet sammen med en juicefabrikant, der producerer økologisk koldpresset juice. Virksomheden vil gerne gøre deres produkt mere evidensbaseret, så de får den optimale juice i forhold til smag og holdbarhed, og derfor indgik virksomhed og professionshøjskolen et projektsamarbejde.
– Vi vil gerne have projekter, der udspringer af virkeligheden. I et klassisk skoleprojekt omkring juice ville man indkøbe noget juice i et supermarked og derefter foretage f.eks. vitaminanalyse. I vores projekt bliver de studerende pludselig en del af en virksomheds udvikling af et rigtigt produkt, forklarer Lars Holm Rasmussen.
Projektet fungerer således, at virksomheden udvikler et produkt, som eleverne efterfølgende karakteriserer.
– Det er studerende, så det er ikke 1. klasses data, der fremkommer. Skolens undervisere kvalitetssikrer de fremkomne data, dog inden for en usikkerhed, som gør, at vi ikke kan garantere resultaterne ude på 3. decimal. Men virksomheden kan sammenligne niveauer. Man kan se trends, og det er godt nok i denne sammenhæng, påpeger han.
Projektet kom i sin tid i stand, da undervisnings- og forskningsministeriet havde midler til at fremme samarbejdet mellem professionshøjskoler og det omgivne samfund. Metropol fik en lille kvart million og toppede det beløb op med egne midler, så man bl.a. kunne tilknytte en laborant og nogle af skolens faste undervisere.
Juiceprojektet skal køre videre, men Laborantuddannelsen er på jagt efter andre produkter, så man har flere forskellige projekter.
Bedre legitimitet
Professionshøjskolen Metropol har også en lang række små projekter, hvor eleverne er i praktik. Det er primært inden for forskning og udvikling.
– Det har flere formål. Grundlæggende er det spændende for de studerende, men det løfter også laborantuddannelsen, som kan blive endnu bedre, hvis der er tilknyttet mere forskning. Det har yderligere den store fordel, at underviserne kommer ind i den nyeste viden, og ikke blot er formidlere af lærebogsstof. Det giver dem en helt anden legitimitet. Man kan sige, at de bliver medskabere af viden.
Hjælper de dygtigste
I lighed med stort set alle andre undervisningsinstitutioner på tværs af næsten alle niveauer, så har Metropol også udviklet diverse systemer til at hjælpe studerende gennem uddannelsen. Det handler bl.a. om andre undervisningsteknikker.
Toppen af en årgang kan dog også hente hjælp i form af et talentspor. Her kan 7-10 procent af de dygtigste elever på en årgang søge om optagelse. Talentsporet udfordrer de unge og hjælper dem til at blive endnu bedre. Her vil de bl.a. blive udfordret med at skulle håndtere større antal prøver og større datasæt. Der skal måske måles over flere dage, og der kan være forskellige aktører med – og der er større krav til, at det man fremkommer med, er rigtigt.
– I den almindelige uddannelse er det typisk, at man har 3-5 prøver og en standardkurve. På talentsporet er vi måske oppe på 80 prøver. Og man prøver at arbejde sammen med andre faggrupper. Det er vigtigt at kunne, for det er den virkelighed, langt de fleste vil komme ud til, forklarer han.
Læse videre
Efter endt laborantuddannelse kan man læse videre og få en professionsbachelor. Den er på 1½ år, og rummer endnu mere faglighed. Men den rummer også noget andet.
– Nogle har kaldt en professionsbachelor for den farmaceutiske industris sergentuddannelse, og det giver faktisk meget god mening. I forløbet er der indeholdt virksomhedsforhold og ledelsesteori. Baggrunden for det er, at mange vil kunne komme ud og blive eksempelvis laboratorieledere. Her er det vigtigt at have forståelse for de overordnede niveauer og hvilke drivkræfter, der findes på det niveau. Der er noget om gruppeledelse og gruppedynamik og noget om at få et indblik i, hvad der driver andre mennesker. Som professionsbachelor vil de fleste komme til at arbejde sammen med flere andre faggrupper – måske nogen man aldrig havde drømt om at skulle arbejde sammen med.
Det ideelle er et tæt samarbejde mellem virksomheder og forskningsinstitutioner, mener docent Lars Holm Rasmussen.
Laborantstuderende har det seneste 1½ år arbejdet sammen med en juiceproducent, hvor de bl.a. har foretaget vitaminanalyser.