Som arrangør på Forskningens Døgn er det mulighed for at søge puljemidler til afholdelse af event under Forskningens Døgn.
Såvel personer som institutioner, virksomheder og organisationer (både offentlige og private) kan søge om puljemidler. Det er kun muligt at modtage én bevilling pr. ansøger. Det er tilladt at søge støtte til flere aktiviteter i én ansøgning.
Aktiviteter skal gennemføres inden for Forskningens Døgns formål, og skal formidle forskningsbaseret viden. Hermed menes viden genereret med videnskabelige metoder og gennem videnskabelige processer. Formidlingen kan forestås af forskerne selv, men også af forskerstuderende (ph.d.’er), forsknings- og kulturformidlere samt ansatte medarbejdere ved den afholdende institution/virksomhed.
Rene foredragsarrangementer støttes ikke, da Forskningens Døgn i forvejen understøtter foredragsarrangementer økonomisk i regi af Bestil en Forsker-ordningen. Dog kan der opnås støtte til aktiviteter, hvori der indgår et eller flere foredrag, forudsat at det ikke er det bærende element.
Ansøgningsfristen er den 10. januar 2019 kl. 12.00. Ansøgninger modtaget efter tidsfristen kan ikke forventes behandlet.
Læs mere her