I Danmark har kun 9% af de kandidatstuderende haft en pause på mere end to år mellem bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen. Det viser en ny, stor international analyse – Eurostudent – der belyser studerendes socioøkonomiske vilkår i 28 europæiske lande.
Til sammenligning svarer 38% af de adspurgte kandidatstuderende i Norge, at de har holdt en pause på mere end to år mellem afsluttet bachelor og deres nuværende kandidatuddannelse, og i Sverige og Finland er det knapt 30% af de adspurgte. På tværs af en række europæiske lande holder i gennemsnit 21% af de studerende en pause på mere end to år mellem bachelor- og kandidatuddannelsen.
De danske tal hænger blandt andet sammen med det nuværende retskrav, der betyder, at danske bachelorer i dag mister retten til at blive optaget på en kandidatuddannelse, hvis de ikke søger videre med det samme.
– Det er sådan set godt, at mange studerende kommer hurtigt igennem studierne, men det er et problem, at de ikke i højere grad tester sig selv af på arbejdsmarkedet – som fuldtidsarbejdende – før de har læst helt til ende. Jeg så gerne, at flere gik ud og fik noget mere praktisk erfaring tidligere. Og så kan de jo fint vende tilbage senere og tage kandidatdelen, når de også ved mere om, hvad kravene er derude på den anden side. Men i praksis straffes de danske studerende i dag for at søge beskæftigelse mellem deres bachelor og kandidat på grund af vores nuværende retskrav. Det er værd at se nærmere på, om vi kan skabe mere fleksibilitet, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Regeringen har med den nye erhvervskandidat netop taget et første skridt i retning af at gøre det danske uddannelsessystem mere fleksibelt. Initiativet indebærer, at en række kandidatuddannelser fra september bliver udbudt som fireårige deltidsuddannelser.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet