Danmark er netop blevet medlem af ACTRIS, der står for Forskningsinfrastruktur for Aerosol, sky- og sporgasser (engelsk: The Aerosol, Clouds and Trace Gases Research Infrastructure). Vi har udarbejdet en serie af artikler, der fortæller om de danske aktiviteter for udbygning af eksisterende, og opbygning af nye, forskningsinfrastrukturer. I denne første artikel fortælles om baggrunden for ACTRIS.
Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2022 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Læs originalartiklen her
Af Henrik Skov, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
Klima, luftkvalitet og afledte helbredseffekter samt effekter på miljø er vigtige temaer, som det er nødvendigt at følge udviklingen af [1]. Dette forudsætter en infrastruktur af målestationer og laboratoriefaciliteter udstyret med komplicerede måleinstrumenter samt tilknytning af avancerede matematiske modeller. ACTRIS er den europæiske infrastruktur for observation af aerosoler, skyer og gasser og består af laboratoriefaciliteter, målestationer, kalibreringscentre og datacentre i Europa. ACTRIS formidler infrastruktur og data af høj kvalitet inden for atmosfæriske videnskaber og luftkvalitet. ACTRIS kom på den europæiske forskningsinfrastruktur ESFRI i 2016, og forventes i efteråret 2022 at blive et Europæisk Forskningsinfrastrukturkonsortium (ERIC), hvor også rapportering af langtidsmålinger af kortlivede stoffer vil påbegyndes. ACTRIS er programmet, hvor nye forskningsudfordringer vil blive defineret i EU, hvor instrumenter og teknikker vil blive udviklet og testet, og hvor analysekvaliteten af målinger vil blive sikret og standardiseret. Ligeledes er ACTRIS det forum, hvor mange nye fælles EU-projekter initieres.
I øjeblikket er der 14 lande med i ACTRIS, og vi opnåede i 2021 støtte fra programmet Danish Roadmap for Research Infrastructure til at oprette et dansk infrastruktur konsortium ACTRIS-DK (http://www.projects.au.dk/actrisdk/; https://ufm.dk/en/publications/2020/danish-roadmap-for-research-infrastructure-2020), hvorved Danmark får glæde af de centrale aktiviteter og initiativer, der foregår på europæisk niveau, og samtidig midler til at opgradere eksisterende forskningsinfrastruktur og bygge nyt, hvor dette er påkrævet.
Formålet med ACTRIS-DK er at etablere topniveau forskningsinfrastrukturer i Danmark for at studere aerosoler, reaktive gasser og skyer. Vi etablerer en kombination af udendørs observatorier og laboratorier for at kunne tilbyde en unik forskningsmulighed og for at kunne give det danske samfund en forskningsbaseret platform, så miljøpolitiske beslutninger vedrørende luftkvalitet og klima besluttes på det bedst mulige videnskabelige grundlag. Desuden skal infrastrukturen anvendes til uddannelse af nye generationer af atmosfæreforskere.
ACTRIS-DK er bredt funderet i Danmark og har partnere fra danske universiteter: Danmarks Tekniske Universitet – DTU (Institut for Vand og Miljøteknologi og Institut for Vindenergi). Københavns Universitet (Kemisk Institut), Aarhus Universitet (Kemisk Institut og Institut for Miljøvidenskab). Desuden er der en brugergruppe bestående af Teknologisk Institut, Force Technology og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
ACTRIS-DK er åbent for nye medlemmer, dog uden at kunne få del i bevillingen til nye infrastrukturer, men som medlem af brugergruppen. Et centralt krav i ACTRIS og som vi finder meget vigtigt, er, at data skal følge FAIR-princippet (engelsk: Findable, Assessible, Intercomparable og Reuseable). Disse forhold skal sikre, at projektet får så stor udbredelse som muligt og at opnåede resultater fremover også vil kunne genanvendes. Vores resultater bliver således rapporteret til ACTRIS’ databaser, for eksempel http://www.ebas.nilu.no/.
ACTRIS-DK består af fire videnskabelige platforme. To af dem er luftobservatorier og to er eksperimentelle laboratorier specielt designet til at studere specifikke atmosfæriske processer (figur 1).
Den ene platform er et allerede eksisterende luftobservatorie, der er lokaliseret på Villum Research Station i Nordøstgrønland, hvor der hovedsageligt vil ske en opgradering, så det følger ACTRIS’ retningslinjer og protokoller. Den anden platform er et nyt observatorium og ligger på Risø (ved Roskilde). Desuden er der to laboratorier, hvor atmosfære, kemiske og fysiske processer kan studeres i detaljer. Det ene er placeret på Københavns Universitet og vil fokusere på processer i bymiljø samt test af nye instrumenter, og det andet er placeret på Aarhus Universitet med henblik på at studere partikeldannelse samt partiklers skæbne i den globale atmosfære under forskellige klimatiske forhold. Som noget helt særligt kan kammeret simulere atmosfæriske betingelser ved lave temperaturer som for eksempel findes et stykke oppe i troposfæren eller ved polerne.
Disse fire platforme vil blive beskrevet i kommende selvstændige artikler her i Dansk Kemi, hvor platformene vil blive præsenteret mere i detaljer og hvor eksempler på deres anvendelse vil blive givet.
Opstarten af ACTRIS-DK blev besværliggjort af nedlukningerne på grund af covid-19-epidemien, men i januar lykkedes det os at få arrangeret vores første ACTRIS-DK-workshop, hvor vi planlagde fremtidige aktiviteter (figur 2).
Tak/Acknowledgement
ACTRIS-DK er støttet med 16,7 millioner kroner fra UFM, http://www.ufm.dk/en/publications/2020/danish-roadmap-for-research-infrastructure-2020.
E-mail:
Henrik Skov: hsk@envs.au.dk
(http://www.villumresearchstation.dk – http://www.projects.au.dk/actrisdk/)
Reference
1. Kulmala, M., Build a global Earth observatory. Nature 2018, 553 (7686), 21-23.