Forekomsten af resistens i bakterier fra fødevareproducerende dyr opdrættet i Danmark samt dansk kød i 2018 ligger nogenlunde på niveau med året før. Det viser Danmap-rapporten for 2018, som Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet står bag.
I løbet af de seneste fem år er et lille, men jævnt fald registreret i andelen af colibakterier fra danske svin, som er resistente over for en eller flere antibiotikatyper. I 2014 blev resistens således påvist i 57 procent af colibakterierne fra slagtesvin. Tallet er i 2018 faldet til 47 procent. I samme periode har myndighederne og branchen indført en række tiltag for at mindske antibiotikaforbruget i svinestaldene.
Cefalosporiner og carbapenemer er grupper af antibiotika, som anvendes i behandlingen af alvorlige, livstruende infektioner i mennesker. EU har siden 2015 systematisk overvåget forekomsten af bakterier, der er resistente over for disse kritiske typer antibiotika. De enzymer, der skaber cefalosporin-resistens, hedder ESBL og AmpC, mens carbapenemresistente colibakterier kaldes CPE.
Danmap 2018 har undersøgt resistens i colibakterier fra slagtekyllinger, og ingen af de tilfældigt udvalgte prøver producerede ESBL- eller AmpC-enzymer eller var CPE. Mere følsomme metoder er brugt til at søge direkte efter cefalosporinresistens i et stort antal colibakterier fra hver kyllingeflok. Disse undersøgelser fandt ESBL/AmpC producerende bakterier i 15 procent af de undersøgte slagtekyllingeflokke.
De samme følsomme metoder har fundet mindst en ESBL- eller AmpC-producerende bakterie i 15 procent af de undersøgte pakker med danskproduceret kyllingekød og i 46 procent af pakkerne med importeret kyllingekød.
Forekomsten af ESBL/AmpC i danske kyllinger og kyllingekød er dermed på niveau med 2016. Selv med de følsomme metoder er CPE fortsat ikke påvist fra dyr eller kød i Danmark.
Kilde: DTU Fødevareinstituttet