DTU Fødevareinstituttet og FORCE Technology har indgået aftale om at overflytte Center for Hygiejnisk Design fra DTU til FORCE Technology pr. 1. februar 2020. FORCE Technology viderefører centret som hidtil, da centrets tjenester vil indgå i et naturligt samspil med forretningens eksisterende faglige kompetencer inden for hygiejnisk design og materialer. Centret fortsætter således med at udbyde sine sædvanlige tjenester til gavn for dansk industri og erhvervsliv.
Med overflytningen af Center for Hygiejnisk Design bliver stærke faglige kompetencer inden for hygiejnisk design og fødevaresikkerhed samlet ét sted, og testfaciliteterne bliver fastholdt i Danmark til gavn for industrien i Danmark. Testcentrets forankring hos FORCE Technology betyder dermed, at virksomheder nu får én samlet indgang til EHEDG-tests og højt specialiseret viden om hygiejnisk design og materialer.