Det har været en travl sommer. I løbet af sommerferien har Ungdommens Naturvidenskabelige Forening afholdt otte Science Camps på universiteter over det meste af landet. Her har de unge dyrket interesser for biotek, kemi eller softwareudvikling.
Science Camps er støttet af Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen.
I alt har omkring 400 unge brugt en uge af deres sommerferie på at fordybe sig i et naturvidenskabeligt emne.
Det faglige niveau ligger lige over gymnasieniveau og er tilrettelagt således, at alle deltagere kan lære noget og samtidigt blive udfordret. De fleste programmer har budt på foredrag af repræsentanter fra erhvervslivet og anerkendte forskere. Formålet med foredragene er at give deltagerne indblik i, hvordan naturvidenskaben forgrener sig ud i mange forskellige slags erhverv.
Det er 18. gang at Science Camps, der er støttet af Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen, afholdes i Danmark.