Novo Nordisk Fonden har givet en bevilling på 7 millioner kroner til et nyt program, der giver danske studerende en unik mulighed for at få et femmåneders virksomhedsprojekt i en opstartsvirksomhed i Silicon Valley i USA, et af verdens førende innovationsmiljøer.
Programmet, der er et af de eneste af sin art i Danmark, henvender sig til studerende på master-niveau inden for life-science, ingeniørvidenskab og andre relaterede områder.
Formålet er at give de studerende et øget kendskab til og erfaring med innovation og entreprenørskab. Sideløbende med projektforløbet vil de studerende få indblik i pitching, forretningsudvikling og andre kundskaber af en række amerikanske eksperter på området.
I alt op til 20 dygtige studerende – fem pr. semester – vil over de kommende to år få mulighed for at komme på i et virksomhedsprojekt i Silicon Valley.
Programmet har fået navnet International Innovation Project og er udviklet i samarbejde med Innovation Center Denmark, Silicon Valley (ICDK), der står for programmet, herunder at identificere og udvælge relevante virksomheder.
ICDK er et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der med 12 års tilstedeværelsen i Silicon Valley har et bredt netværk og en god kontakt til innovationsmiljøerne.
Kilde: Via Ritzau