En ny handlingsplan fra miljø- og fødevareministeriet skal sætte campylobacterbakterien under pres og reducere antallet af smittede forbrugere med fem procent om året. Det betyder, at der i 2021 vil være 800 færre personer, der bliver syge af campylobacter i forhold til i år.
I alt er der over de næste fire år afsat 10 millioner kroner til arbejdet. Nu skal en arbejdsgruppe bestående af forskere, fjerkræbranche og myndigheder udforske smittevejene.
Bakterien, der blandt andet giver høj feber og diarré, findes især i kyllingekød. Sidste år registrerede myndighederne godt 4.000 forbrugere, som alle var smittet med den uønskede bakterie.
Omkring en tredjedel af de patienter, som myndighederne registrerer hvert år, har hentet bakterien på en udlandsrejse. Trods flere års indsats fra myndigheder og fjerkræbranche, er det ikke lykkedes at få antallet af patienter væsentligt ned. Dog faldt antallet af kyllingefarme, der har campylobacter, fra godt 28 procent i 2014 til knap 18 procent i 2017.
Fakta om handlingsplanen for campylobacter
Handlingsplanen for campylobacter i slagtekyllinger, fødevarer og det omgivende miljø er udarbejdet af en styregruppe med repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, FødevareDanmark, DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.
Handlingsplanen trådte i kraft i januar 2018 og løber til og med 2021.
Planen bygger på de foregående planer på området samt på ny viden fra smittekildeprojekter, som Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet, og Fødevarestyrelsen har gennemført i årene 2015-2017.
Det overordnede mål i handlingsplanen er, at der hvert år skal være 5% færre sygdomstilfælde, som skyldes campylobacter.