Det Europæiske Regionsudvalg (RU) har vedtaget to udtalelser om henholdsvis EU’s strategi for plast i en cirkulær økonomi og det dermed forbundne direktiv om engangsplast. På baggrund af alarmerende bekymringer over plasts indvirkning på miljøet prioriterer byerne og regionerne miljøvenligt design og udvidet producentansvar som led i kampen mod plastforureningen. Mindre end 30 procent af plastaffaldet opsamles til genanvendelse i Europa. Der stemmes også om de foreslåede skridt til et direktiv om engangsplast, som RU ønsker udvidet til enhver ikke-nedbrydelig engangsplastgenstand.
Op til 13 millioner tons plastaffald ender i verdenshavene hvert år. 80 procent af de genstande, der findes på EU’s strande, er af plast. Engangsplastprodukter udgør ca. halvdelen af alle havaffaldsgenstande, der findes på europæiske strande. I EU anvendes der hvert år ca. 49 millioner tons plast. Byernes og regionernes forslag bygger på den centrale rolle, de spiller for affaldshåndtering, herunder indsamling, transport, behandling og bortskaffelse af affald. Anvendelsen af plast er blevet tyvedoblet i de sidste 50 år. Kun ni procent af plasten genanvendes på verdensplan.