Spasticitet, ufrivillige vedvarende eller rytmiske sammentrækninger af muskler, er en meget almindelig eftervirkning af rygmarvsskader. Det vurderes, at 70 procent af dem, som får en rygmarvsskade, udvikler spasticitet.
Nu viser forskning på Københavns Universitet, at et allerede godkendt lægemiddel, nimodipin, har en god effekt mod denne form for spasticitet. Det viser foreløbige forsøg, der er gjort på mus.
Nimodipin har været anvendt siden 80’ene mod forhøjet blodtryk. Nimodipin virker ved at blokere kalciumkanaler – der tilhører gruppen af såkaldte L-type kalciumkanaler- som findes i mange nerveceller i rygmarven. I studiet viser forskerne, at effekten af nimodipin skyldes blokering af én bestemt L-type kalciumkanal, den såkaldte CaV1.3-kanal.
Til forskernes store overraskelse var effekten ikke kun til stede så længe, at den farmakologiske behandling var i gang, men forblev blokeret – også efter behandlingen blev stoppet. I forsøget blev musene behandlet med lægemidlet i seks uger, og derefter observeret i ni uger, hvor de udviklede ingen eller kun lette tegn på spasticitet.
Om midlet vil have den samme virkning på mennesker, skal nu undersøges, men forskerne bag er positive. Resultaterne kan ifølge forskerne potentielt også være relevant for andre sygdomme, hvor man kan udvikle spasticitet. Eksempelvis ved multipel sklerose og blodprop i hjernen.
Kilde: Københavns Universitet
