Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 2, 2024 og kan læses uden illustrationer, strukturer og ligninger herunder.
Kemisk Forenings Nomenklaturudvalg opsamler systematiske navne for fødevaretilsætningsstoffer (stoffer med E-numre), godkendte aktive lægemiddelstoffer og pesticider samt forbudte euforiserende stoffer og præsenterer systematiske IUPAC-navne for disse forbindelser i databasen på udvalgets hjemmeside Dansk Kemisk Nomenklatur [1].
Siden 2010 har udvalget arbejdet med at oprette poster i databasen for de forbudte euforiserende stoffer nævnt i bekendtgørelserne over disse [2]. Der kommer flere til, efterhånden som markedet for ulovlige stoffer udvikler sig, og dette afspejles i nye bekendtgørelser. Der er nu omkring 500 sådanne poster i databasen.
Af de euforiserende stoffer har 177 også fundet anvendelse som lægemidler og er derfor blevet tildelt et INN (International Nonproprietary Name), som gives med det formål at standardisere lægemiddelnavngivningen for at minimere fejl ved brugen [3].
Euforiserende stoffer omtales jævnligt i dagspressen, oftest ved brug af ”gadenavne” eller akronymer. Det er ikke altid klart, præcis hvilket stof der er tale om. For nylig var der omtale af GHB [4], et akronym, der både bruges om syreformen 4-hydroxybutansyre og den korresponderende base, ’gamma-hydroxybutyrat’ (altså 4-hydroxybutanoat). GHB er en CNS-depressant (gruppe 7 i oversigten nedenfor).
Det internationale arbejde med de illegale euforiserende stoffer koordineres af FN-organet UNODC, United Nations Office on Drugs and Crime. På deres hjemmeside er der en oversigt over de euforiserende materialer eller stoffer under international kontrol, som mest almindeligt fremstilles, forarbejdes og misbruges.
UNODC har valgt at inddele stofferne i otte grupper (se [5] for flere detaljer og forklaringer på betegnelserne):
1. Cannabis eller naturstoffer derfra
For eksempel THC [tetrahydrocannabinol, helsystematisk (6aR,10aR)-6,6,9-trimethyl-3-pentyl-6a,7,8,10a-tetrahydro-6H-dibenzo[b,d]pyran-1-ol].
2. Syntetiske cannabinoid-receptoragonister
Der er en mindre sværm af JWH (17 stykker) registreret i DKN-databasen, for eksempel JWH-073. Forkortelsen JWH står for John W. Huffman, en af stoffets opfindere [6].
3. Opium og opiater
Alkaloider, for eksempel morphin og derivatet heroin (figur 1).
4. Opioider
For eksempel fentanyl (syntetisk), figur 2, som er mere vanedannende end heroin. Der er en veritabel fentanyl-epidemi i gang i USA [7].
5. Coca og cocain
For eksempel cocablade som tygges sammen med hydrogencarbonat eller planteaske.
6. Amphetamin-type stimulanter
For eksempel metamfetamin (methamphetamin), (2S)-N-methyl-1-phenylpropan-2-amin.
7. Centralnervesystem(CNS)-depressanter
For eksempel flunitrazepam (figur 3) og det føromtalte GHB. Flunitrazepam er også et INN, jf.ovenfor.
8. Hallucinogener
For eksempel LSD eller dimethyltryptamin.
Som det fremgår, er euforiserende stoffer en temmelig divers samling af strukturelt forskellige forbindelser – en naturlig konsekvens af, at de påvirker forskellige dele af nervesystemet, alt efter hvilken effekt der ønskes af (mis)brugeren.
Målgruppen for nomenklaturudvalgets anstrengelser er ikke de skumle typer nede på gadehjørnet, som sælger rekreative pulvere. Fra et nomenklatursynspunkt ville det ellers ikke være ringe, hvis konversationen mellem sælgeren og kunden kunne forløbe sådan:
”Hey bro, stik mig et gram (6aR,9R)-N,N-diethyl-7-methyl-4-propanoyl-6,6a,8,9-tetrahydroindolo[4,3-fg]quinolin-9-carboxamid”.
”Nada bro, det har jeg ikke, du kan få et gram N-(1-amino-3,3-dimethyl-1-oxobutan-2-yl)-1-(cyclohexylmethyl)-1H-indazol-3-carboxamid”.
Så var kunden sikker på at få den rigtige vare! Navnene på gadeplan kan ellers godt være flertydige. (Navnene her kan de to tjekke på DKN-siden!).
MTJ og TD, Nomenklaturudvalget
Referencer
1. https://kemisknomenklatur.dk.
2. Bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2446 (BEK nr 2446 af 12/12/2021) og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om euforiserende stoffer (BEK nr 424 af 05/04/2022): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/424.
3. Lægemiddelnavne: se kapitel 4 i den trykte udgave af Kemisk Ordbog, ligger nu på nettet: http://www.ordbogen.com/assets/dictionary/chemical-dada/docs/chapters/kapitel_04.pdf.
4. Politiken 2/12, 2023: Flere og flere tager rusmiddel i forbindelse med sex: “Det er bare eskaleret”.
5.Terminology and Information on Drugs, third edition, UNODC. United Nations Office on Drugs and Crime, 2016. https://www.unodc.org/unodc/en/scientists/terminology-and-information-on-drugs_new.html.
6. Wikipedia: https://en.wikipedia.org/wiki/JWH-073.
7. https://nyheder.tv2.dk/udland/2023-11-16-jeg-har-aldrig-set-noget-vaerre-siger-usa-korrespondent-om-fentanylmisbrugere.
