• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk Kemi03. 09. 2025 | Heidi Thode

Kvantealgoritmer og kemisk forståelse i åbne systemer

AktueltArtikler fra Dansk Kemi03. 09. 2025 | Heidi Thode

Foto: Wikimedia

Fra myten om den heroiske beregning til realistiske simuleringer af elektronoverførsel i åbne systemer med hukommelse.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 4, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Lea K. Northcote1,2 og Gemma C. Solomon1
1 Kemisk Institut og NNF Quantum Computing Programme, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
2 Department of Chemistry, Massachusetts Institute of Technology

Kvantecomputere bliver ofte udråbt som løsningen på problemer, der i dag er umulige at løse i kemi og biologi. Forestillingen er fristende: At én enkelt beregning vil kunne afsløre molekylers opførsel med en hidtil uset præcision. Men sådan fungerer kemi sjældent. I modsætning til matematik og fysik, hvor en enkelt “heroisk” beregning kan føre til nye opdagelser, kræver kemi som regel mere. Her er det ofte en iterativ proces, hvor eksperimenter, teori og simuleringer arbejder sammen, guidet af en menneskelig eller kunstig processering af data.
I et nyt studie viser vi, hvordan en særlig type kvantealgoritme, der bygger på en repeated interaction-model, kan simulere kemiske reaktioner i åbne kvantesystemer [1].
Dette bringer os et skridt nærmere realistiske kvantesimuleringer af kemiske processer. Som testcase valgte vi elektronoverførsel; en kompleks, men også velbeskrevet proces i litteraturen. Vores resultater viser, at kvantesimuleringer af kemisk dynamik med realistiske parametervalg er inden for rækkevidde, og at én beregning sjældent er nok.

Når én beregning ikke er nok
I matematik og visse former for fysik kan én beregning nogle gange ændre hele vores forståelse. Et eksempel kunne være, da Shor’s algoritme viste, at kvantecomputere kan bryde moderne kryptering. I kemi opstår forståelse sjældent ud fra ét resultat, men gennem samspil mellem mange typer af data, hvor mønstre og sammenhænge gradvist træder frem.
Kemiske systemer involverer ofte mange frihedsgrader, og modellerne lader sig derfor sjældent koge ned til en enkelt ligning uden grove approksimationer. Disse approksimationer er uundgåelige, når vi tager et kemisk problem og gør det til et beregningsbart problem. Desuden findes der tit ikke én entydig struktur eller metode til at løse problemet med. Tværtimod kan der være flere mulige løsninger, eller løsningen kan være en kombination af disse.
Disse uundgåelige approksimationer betyder, at selv hvis en kvantecomputer i fremtiden kan løse alle problemer inden for matematik og fysik, er det ikke givet, at den også kan løse alle problemer i kemi eller biologi. Vidensdannelsen i disse felter er fundamentalt forskellig. Omvendt bør vi heller ikke vurdere kvantealgoritmer og computere på, om de kan løse én specifik opgave hurtigere end klassiske metoder. I stedet bør vi se dem som et nyt værktøj i den kemiske værktøjskasse. Et værktøj, der kan bidrage med nye resultater, men måske endnu vigtigere, inspirere til nye måder at tænke og analysere kemiske problemstillinger på.

En kvantealgoritme til åbne kvantesystemer
Mens de fleste kvantekemiske simuleringer på kvantecomputere har fokuseret på at beregne energiniveauer i lukkede systemer, har vi i vores studie vendt blikket mod noget andet: Vi har valgt at studere åbne kvantesystemer, hvor miljøet spiller en aktiv rolle i dynamikken. At simulere åbne kvantesystemer er generelt en udfordring, da problemerne ofte kræver så store matricer, at klassiske computere har svært ved at håndtere dem.
Men hvad betyder det egentlig, at et kvantesystem er åbent set fra et kemisk perspektiv? I modsætning til lukkede systemer er åbne kvantesystemer påvirket af deres miljø. Et klassisk eksempel er en elektron, der skal hoppe fra ét molekyle til et andet i et solvent. Her spiller solventet en aktiv rolle i dynamikken. Det kan give og tage energi, skabe vibrationer og introducere støj. Disse interaktioner kan være afgørende for, om og hvordan elektronen hopper videre. Hvis miljøet ovenikøbet “husker” tidligere tilstande i systemet, kalder man dynamikken for ikke-Markoviansk. Sådanne hukommelseseffekter er særligt svære at simulere, men forekommer i mange vigtige kemiske og biologiske systemer, som for eksempel elektronoverførsel i fotosyntese og enzymer og ladningstransport i organiske materialer.
Det er netop her, kvantecomputere har et særligt potentiale. En kvantecomputer er i sig selv et kvantesystem, og idéen om at bruge den til at simulere andre kvantesystemer er god. Men i oversættelsen af de klassiske algoritmer til kvantealgoritmer opstår der et nyt problem. Kvantecomputere arbejder med lukkede, unitære operationer, mens åbne kvantesystemer også har ikke-unitær dynamik. Og i kemi er det netop ofte den ikke-unitære dynamik, såsom støj, varmetab og kobling til solvent, der styrer dynamikken. Derfor er det vigtigt at udvikle kvantealgoritmer, der kan simulere ikke-unitær dynamik.
I vores nylige studie præsenterer vi en digital kvantealgoritme baseret på en repeated interaction-model. I metoden lader man systemet, man er interesseret i, interagere flere gange med en ekstra såkaldt ancilla qubit, som nulstilles og måles mellem hver interaktion. På den måde kan man indbygge ikke-unitær, irreversibel dynamik i en ellers unitær kvantesimulering, se figur 1. Metoden er fleksibel og kan simulere flere parameterregimer og systemtyper. Den kræver ikke brede kredsløb og er naturlig modstandsdygtig over for trotteriseringsfejl. Disse er alle vigtige egenskaber for en anvendelig samt implementerbar dynamikalgoritme til en kvantecomputer.

Elektronoverførsel som testcase
Som testcase anvendte vi elektronoverførsel; en reaktionstype, der er central i både kemiske og biologiske systemer, og som samtidig er veldokumenteret både eksperimentelt og teoretisk. I vores simuleringer modellerede vi både simple donor-acceptor-systemer og mere komplekse donor-bro-acceptor-systemer, hvor elektronen bevæger sig i trin via mellemliggende tilstande (figur 2). Ikke-Markoviansk dynamik blev indbygget i modellen ved at koble det elektroniske system til en harmonisk oscillator, også kaldet et reaktionskoordinat, der fungerer som en hukommelseskanal for miljøet. Det gør det muligt at simulere solventens rolle og verificere, at hukommelsen bevares over tid, se figur 3.

Fra modeller til molekyler
Det særligt interessante ved vores metode er, at den ikke er begrænset til ét sæt parametre og derved en klasse af systemer. Vi testede algoritmen på flere forskellige parametersæt: Stærk versus svag kobling, lav versus høj temperatur, og lav versus høj dæmpning, se figur 4. I alle tilfælde kunne vi reproducere Lindblad-dynamik, som er en meget udbredt model for dynamik af åbne kvantesystemer, med små fejl og på få iterationer.
Metoden viste sig at skalere godt for højtemperaturregimer, hvilket betyder, at den potentielt kan bruges på en bred vifte af systemtyper, se figur 5. Et andet stort plus ved metoden er, at vi undgår diagonalisering, som oftest er nødvendigt i andre algoritmer, hvilket gør metoden mere skalerbar.
Selvom resultaterne er lovende, ved vi endnu ikke, om simuleringerne vil være hurtigere eller mere præcise, når de bliver overført til en kvantecomputer. Derudover løser studiet ikke et ukendt problem, men udbygger en metode, der kan blive vigtig i fremtidens kvantekemi. Ligesom kvantecomputeren næppe bliver en tryllestav, er vores algoritme blot ét redskab blandt flere i kemikerens værktøjskasse. I dag kombinerer vi for eksempel DFT-beregninger med molekylær dynamiksimuleringer samt eksperimentelle data, og på sigt kan kvantesimulering blive en naturlig del af fremtidens workflow. Og det kan potentielt blive et meget vigtigt værktøj, når vi arbejder med systemer, der er åbne, dynamiske, og som bliver påvirkede af deres miljø.

Konklusion: Kvantecomputeren som kemikerens kollega
Målet med artiklen var ikke at løse et kemisk problem, men at undersøge, om kvantealgoritmer kan genskabe kendte løsninger. Repeated interaction-modellen tilbyder en realistisk, programmerbar metode til simulering af åbne systemer. På sigt kan kvantecomputere blive en kollega, der hjælper os med at se længere ind i molekylernes verden, enten gennem konkrete resultater, eller ved at inspirere til nye idéer. Ved at fokusere på, hvordan kvantealgoritmer kan supplere og forbedre nuværende metoder, kan vi bevæge os væk fra forestillingen om den heroiske beregning og i stedet fremme en mere realistisk og effektiv tilgang til kemisk forståelse.

E-mail:
Lea K. Northcote: l.northcote@chem.ku.dk
Gemma C. Solomon: gsolomon@chem.ku.dk

Referencer
1. Lea K. Northcote, Matthew S. Teynor, Gemma C. Solomon; Repeated interaction scheme for the quantum simulation of non-Markovian electron transfer dynamics. J. Chem. Phys. 14 June 2025; 162 (22): 224112. https://doi.org/10.1063/5.0268071.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Ergonomi og sikkerhed brochure
  • Renseanlæg-katalog
  • Biogaskatalog
  • Celledyrkningskatalog
  • Minikatalog
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}