• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025 | Heidi Thode

Glas som batterimateriale

AktueltArtikler fra Dansk Kemi10. 11. 2025 | Heidi Thode

Skematisk illustration af, hvordan lithium-ioner flytter sig i et faststofbatteri under af- og opladning. Elektronerne kan ikke passere direkte gennem faststofelektrolytten, men tvinges gennem et eksternt kredsløb.

Ikke-krystallinske glasmaterialer er typisk noget, vi forbinder med vinduer og skærme, men kan også forbedre ydeevnen af batterier.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Søren Strandskov Sørensen og Morten Mattrup Smedskjær, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet

I materialeforskningen inden for batterier er der stor interesse i at erstatte den flydende elektrolyt med et fast materiale for at forbedre sikkerheden og energitætheden i nye faststofbatterier [1]. Oftest er fokus på ordnede krystallinske materialer, men ikke-krystallinske glasmaterialer har vist sig at have en række fordele over krystaller [2,3].

Nye batterier kræver nye materialer
Siden den galvaniske celle lagde grundlaget for den moderne elektrokemi for flere hundrede år siden, er udviklingen af moderne batterier aldrig gået hurtigere. Et af de primære fokusområder er forbedringen af transportable genopladelige batterier, der er blevet en hjørnesten i den grønne omstilling, for eksempel til brug i transportsystemer (biler, tog, osv.). Den oftest anvendte batteriteknologi baserer sig på lithium-ioner, der under afladning bevæger sig fra en faststofanode gennem en elektrolyt, før den inkorporeres i en fast katode. Imens bevæger den tilhørende elektron sig gennem et eksternt kredsløb og afsætter en spænding, der for eksempel kan drive en motor (figur 1).
Selvom Li-ion batteriet har høj energitæthed i forhold til galvaniske celler, er der langt op til energitætheden for eksempelvis flydende brændsler (benzin, diesel, flybrændstof) [4]. En af de store begrænsninger i denne proces er den flydende elektrolyt, der desuden kan udgøre en markant brandfare ved kortslutning. Af denne årsag fokuserer meget materialeforskning på at udvikle en faststofelektrolyt. Denne giver mulighed for at bruge en metalbaseret anode (i stedet for grafit som primært anvendes i dag) og dermed opnå højere energitæthed end det flydende alternativ. Introduktionen af et fast materiale kommer dog med en række nye problemer, blandt andet fordi ionledningsevnen typisk er lavere i faste stoffer sammenlignet med væsker, mens faste stoffer også kan opleve mekaniske brud. For faststofelektrolytter er sidstnævnte et markant problem, der kan nedsætte ydeevnen af batteriet eller ligefrem medvirke til kortslutning.

Fordele ved glas
Historisk har udviklingen af faststofelektrolytter primært fokuseret på krystallinske materialer, hvilket har nogle klare fordele: De kemiske bestanddele og de dannede strukturer kan som oftest løses præcist. Til gengæld er selve ionledningsprocessen relativt kompleks, da større materialevolumener (>>mm3) næsten altid vil bestå af en stor mængde krystaller (polykrystal), hvorfor ionledningsevnen vil være kraftigt afhængigt af morfologi fra nano- til millimeterskala, krystalstørrelser, orientering og graden af ”sammensmeltning” af enkeltkrystaller. Disse problematikker kan ofte overkommes ved brug af glasmaterialer, det vil sige ikke-krystallinske materialer. Disse er produceret ved først at smelte en krystal for derefter at nedkøle væsken så hurtigt, at den ikke når at ordne sig til en krystal. Det dannede faste stof er i den såkaldte glastilstand.
I modsætning til krystaller har glas ikke nogen partikelkornsgrænser, hvilket gør det nemt at forme og danne sammenhængende strukturer af glas. Således kan hele elektrolytten dannes i ét sammenhængende lag med homogene egenskaber. Derudover er glassets egenskaber uafhængige af orientering, hvilket blandt andet viser sig på nanoskala ved, at ioner ikke ledes i velordnede kanaler, som det ellers ofte er tilfældet i krystaller (figur 2).

Computersimuleringer af glaselektrolytter
Der er sket mange fremskridt i forståelsen af ionledning i materialer gennem eksperimentelle analyser, men for at opnå en dybere forståelse af elektrolytmaterialer og forklare eksperimentelle observationer er det ofte nyttigt at benytte sig af såkaldte molekylærdynamiske (MD) simuleringer. MD-simuleringer er i bund og grund simple løsninger af Newtons anden lov (kraft = masse ´ acceleration), hvor man ved hjælp af kraftfelter kan udregne accelerationen for enkelte atomer og herefter fremskrive atompositionerne som funktion af tid. Herefter regnes kræfterne på ny og der itereres fremad.
Problemerne ved MD-simuleringer relaterer sig ofte til rigtigheden af beskrivelsen af kræfterne, men for glas er der en yderligere kompleksitet. Nemlig at man ikke præcist kender materialets atomare struktur, da denne ikke kan ”løses”, ligesom det er almindeligt for krystaller (typisk ved hjælp af røntgendiffraktion). Det betyder, at man er nødt til at simulere en dannelsesprocedure, hvor man typisk smelter et materiale, nedkøler det, og antager, at den indefrosne væskes struktur er en god beskrivelse af glasset – alt sammen inde i computeren.
Om end nøjagtigheden tidligere har været debatteret, har udviklingen af moderne kraftfelter muliggjort MD-simuleringer med tusindvis af atomer i op til flere nanosekunder (1 ns = 10-9 s) med en nøjagtighed tæt på kvantemekaniske beregninger [5]. Det kan lyde som meget kort tid, men det er flere størrelsesordener bedre end for bare få år tilbage. Udviklingen er drevet af øget computerkraft, nye algoritmer, og specielt nye måder at bygge kraftfelter på. Dette muliggør ”lange” simuleringer, hvor man kan studere, hvordan de relevante ioner (typisk Li+ eller Na+) bevæger sig, enten som funktion af temperatur eller under et elektrisk felt, for derved at estimere materialets ioniske ledningsevne – en af de vigtigste parametre for succesfuldt at kunne benytte et materiale som en faststofelektrolyt.

Glas revner stadig
Om end udviklingen af faststofelektrolytter har set massive fremskridt de seneste år, har de stadig problematikker relateret direkte til den faste tilstand. Et typisk problem er, at der kan vokse dendritter af lithium på anoden under opladning. På grund af den relativt lave modstand mod revnevækst (lav brudsejhed) i mange faststofelektrolytter vil disse såkaldte ”dendritter” kunne vokse sig igennem faststofelektrolytten, reducere dens ydeevne og ultimativt kortslutte batteriet ved at forbinde de to elektroder. I vores forskning arbejder vi aktivt på at forstå, hvad der styrer brudsejheden i glasbaserede faststofelektrolytter, hvordan den ændrer sig under battericyklussen, og ultimativt, hvordan den kan forbedres.
Her udnytter vi MD-simuleringer til at estimere brudsejheden ved direkte at ”måle” den kraft, der skal til, for at en revne gror i en given faststofelektrolyt. Et eksempel på en sådan simulering ses i figur 3, hvor simuleringsboksen med en indsat revne (hulrum i strukturen) løbende strækkes, hvorfor revnen vokser og til sidst kløver elektrolytten. MD-simuleringerne gør det muligt at teste et stort antal systemer på relativt kort tid sammenlignet med eksperimenter. Dette har blandt andet gjort det muligt at påvise, hvordan brudsejheden falder, når ionledningsevnen stiger i et ionledende glas baseret på Li2S-SiS2 [6]. Vi har udnyttet det samme princip til at studere andre systemer med relevans som faststofelektrolytter, blandt andet glaskeramiske materialer (dvs. delvist amorfe, delvist krystallinske) baseret på lithium aluminotitanofosfat, hvor glas-krystal grænsefladen giver en unik høj brudstyrke. Ved hjælp af simuleringerne har vi tilskrevet denne effekt til en forøget mulighed for flere af kationerne (Al, Ti) til skifte koordinationstal under deformeringen og derved fordele energien i grænsefladerne mellem glas og krystal [7,8].

Opsamling
Glasmaterialer har vist sig interessante som materialer i moderne faststofbatterier. Deres uordnede struktur giver unikke muligheder for at finjustere deres egenskaber, men besværliggør deres design alene baseret på eksperimentelle studier. I vores forskning har vi fokus på at forstå brudmekanismerne af forskellige faststofelektrolytter, blandt andet ved hjælp af computersimuleringer på nanoskala. Her kan vi følge, hvordan de atomare bindinger brydes, når en revne vokser og derved analysere, hvilke strukturelle dele af en elektrolyt der er med til at forbedre modstanden mod revnedannelse, mens ionledningsevnen og ydeevnen af batteriet stadig opretholdes.

E-mail:
Søren Strandskov Sørensen: soe@bio.aau.dk
Morten Mattrup Smedskjær: mos@bio.aau.dk

Referencer
1. Kalnaus S, Dudney NJ, Westover AS, Herbert E, Hackney S (2023) Solid-state batteries: The critical role of mechanics. Science, 381: eabg5998.
2. Wang Z, Luo S-hua, Zhang X, Guo S, Li P, Yan S (2023) Glass and glass ceramic electrodes and solid electrolyte materials for lithium ion batteries: A review. Journal of Non-Crystalline Solids, 619, 122581.
3. Zhao Q, Stalin S, Zhao CZ, Archer LA (2020) Designing solid-state electrolytes for safe, energy-dense batteries. Nature Reviews Materials, 5(3):229-252.
4. Janek J, Zeier WG (2016) A solid future for battery development. Nature Energy, 1(9):16141.
5. Unke OT, Chmiela S, Sauceda HE, Gastegger M, Poltavsky I, Schütt KT, Tkatchenko A, Müller KR (2021) Machine Learning Force Fields. Chemical Reviews, 121(16):10142-.
6. Sørensen SS, Boysen D, Lindbjerg ER, Mortensen HN, Lippert KT, Diget SM, Konieczna Z, Micoulaut M, Smedskjaer MM (2025) Balancing fracture toughness and ionic conductivity in lithium thiosilicate glassy electrolytes. Physical Chemistry Chemical Physics, 27: 10331-10341.
7. Chen Z, Du T, Krishnan NMA, Smedskjaer MM (2023) Enhanced bond switching at complexion layer facilitates high fracture energy of LATP solid-state electrolytes. Journal of Materials Chemistry A, 12(5):3061-3071. 8. Famprikis T, Canepa P, Dawson JA, Islam MS, Masquelier C (2019) Fundamentals of inorganic solid-state electrolytes for batteries. Nature Materials, 18(12):1278-1291.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Ergonomi og sikkerhed brochure
  • Renseanlæg-katalog
  • Biogaskatalog
  • Celledyrkningskatalog
  • Minikatalog
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}