En analysemetode udviklet på DTU Fødevareinstituttet kan afsløre, om vanilje er dyrket i naturen eller syntetisk fremstillet.
Ved at undersøge forskellige prøvers kemiske profil med et massespektrometer kan metoden skelne mellem ægte vanilje og syntetisk fremstillede produkter. Metoden kan også afsløre, i hvilken del af verden den ægte vanilje er dyrket – en parameter af stor betydning for varens pris.
Først afdækker massespektrometret forholdet mellem tunge og lette kulstofisotoper i de udvalgte prøver. De to mest gænge vaniljesorter – vanilla planifolia og vanilla tahitensis – indeholder begge signifikant flere tunge isotoper end syntetisk fremstillede produkter, hvilket gør det muligt at skelne mellem naturlig og syntestisk produceret vanilje.
Det kan man kombinere med analyser af forholdet mellem tunge og lette brintisotoper i de undersøgte prøver. Det skyldes, at forholdet mellem brintisotoper varierer i nedbør fra forskellige dele af verden. Forskellene i nedbør bliver aflejret i vaniljeplanternes kemiske profil og kan dermed bruges til at skelne, hvor i verden vaniljen er dyrket.