Stadig flere bakterier er resistente over for vores kendte antibiotika, og det vil have voldsom indflydelse på vores evne til at behandle sygdomme. I en rapport fra den britiske regering lyder vurderingen, at i 2050 vil 10 mio. mennesker dø på baggrund af resistente bakterier. Det er mere end det samlede antal dødsfald forårsaget af kræft og diabetes i dag – tilsammen. Hvis der ikke gøres noget.
Baggrunden for det voldsomme tal er bl.a., at bakterier er i stand til at dele gener med de resistente egenskaber via såkaldte plasmider – cirkulære DNA-molekyler. Man kunne også kalde dem en slags genetisk værktøjskasse, der ikke bare indeholder én type resistens, men faktisk flere – altså den direkte vej til multi-resistente bakterier.
Forskere her i Danmark har arbejdet med et plasmid, der havde 11 forskellige resistensgener, der kunne overføres til en lang række sygdomsfremkaldende bakterier.
I øvrigt er en stor del af denne resistens meget gammel, viser det sig. Mange af nutidens antibiotika bygger på naturstoffer, så der er en stor sandsynlighed for, at bakterierne har været udsat for disse stoffer, og opbygget resistens mod dem længe før den moderne lægevidenskab kom til.
Men kan vi så slet ikke gøre noget?
Jo, bl.a. ved at se på, hvordan bakterier deler resistensgener. F.eks. anvender plasmider protein-strukturer, når de replikerer, stabiliserer eller overfører sig selv. Disse strukturer kunne blive mål for nye lægemidler – ja, de kunne måske endda få flere velkendte antibiotika i spil igen.
Læse mere om bakteriernes genetiske værktøjskasse i Dansk Kemi udgave 6/7, side 16