• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025 | Heidi Thode

Antibiotikaresistens i vores naturlige miljøer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBiologi12. 08. 2025 | Heidi Thode

Spredning af antibiotikaresistens kan ske via mineraloverflader.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 3, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Karina Krarup Svenninggaard Sand, associate professor, Globe Institute, Københavns Universitet

Antibiotikaresistens spreder sig i vores miljøer og findes i dag langt fra formodede kilder [1]. I vores nylige studie viser vi, at mineraloverflader kan spille en vigtig rolle for udbredelsen af antibiotika på tværs af økosystemer [2]. Vi ser, at ekstracellulært resistens-DNA kan adsorberes på mineralkorn, og at bakterier kan inkorporere det adsorberede DNA og udvikle resistens. Mineralernes overfladekemi spiller en stor rolle for denne form for mineralfaciliteret spredning af antibiotikaresistens, og vores resultater peger på, at vi kan nedsætte spredningen af antibiotikaresistens ved at mindske mængden af udledt antibiotika.

Antibiotikaresistens er ikke længere kun et klinisk problem
Grundet udledning fra blandt andet storforbrug kan vi i dag finde både antibiotika- og resistensgener i stort set alle økosystemer i vores naturlige miljøer. Der er dog også en stor forekomst af antibiotikaresistens i jorde, sedimenter og marine systemer, som ligger langt væk fra storforbrug såsom landbrug, fiskeopdræt og hospitaler. Ifølge WHO er antibiotikaresistens en af de største trusler mod vores helbred [3], og vi er allerede på vej ind i en situation, hvor vi ikke er i stand til at slå bakterieinfektioner ned. Konsekvensen er, at vi i 2050 kan forvente flere dødsfald forårsaget af resistente mikrober end cancer (10 millioner vs. 8,2 millioner) [4]. Vi har i vores seneste studie sat en finger på en spredningsproces, som vi mener, er meget overset: spredning af antibiotikaresistens via sedimentære mineralkorn [2].

Bakterier er effektive til at dele gener imellem sig
Ved øget eksponering af antibiotika udvikler bakterier resistens. Bakterier kan, i modsætning til os, modtage gener fra hinanden, og dermed kan resistensgener blive delt mellem bakterier på kort tid (minutter, timer). Denne form for gendeling kaldes horisontal genoverførsel. Horisontal gen-overførsel kan dels ske ved, at to bakterier skaber direkte kontakt og deler DNA (bakterie-til-bakterie). Gener kan også overføres ved, at én bakterie samler et ekstracellulært DNA-molekyle op, eller ved at en phag overfører DNA til en bakterie. Overførslen af resistensgener via bakterie-til-bakterie mekanismen er meget effektiv og anses for at være hovedansvarlig for spredning af antibiotika til nabobakterier.
Til sammenligning regnes mekanismen, hvor én bakterie samler ekstracellulære DNA-molekyler op, for at være meget mindre effektiv og meget mindre udbredt, simpelthen fordi ekstracellulært DNA nedbrydes ret hurtigt i vand. Vi mener dog, at de ekstracellulære resistensgener kan spille en stor og overset rolle i udbredelsen af antibiotikaresistens på tværs af økosystemer.

DNA-adsorption på mineraler
Vi ved nu, at ekstracellulære DNA-molekyler kan adsorberes til mineralkorn, der for eksempel er suspenderet i en vandsøjle, eller som ligger på bunden af en sø. Når DNA’et er adsorberet på mineralkorn, kan nedbrydningshastigheden af DNA’et mindskes markant. Udover at stabilisere DNA, kan mineralkorn også transportere det adsorberede DNA med sig videre i de sedimentære systemer. Dvs. at en lerpartikel i princippet kan samle resistensgener op i nærheden af et spildevands udløb og derfra bringe det med sig og introducere DNA’et til andre økosystemer.
En DNA dobbelthelix adsorberer hovedsageligt via dens negativt ladede fosfatgrupper. Mineralkorns evne til at adsorbere DNA er afhængig af mineralernes interne struktur, kemiske sammensætning og overfladegeokemi. Jern oxi-hydrider (goethite, hematite) og karbonater (kalsit) er eksempler på mineraler, der ofte har en overordnet positiv overfladeladning. Silikatmineraler som kvarts, feldspat og plagioklaser er overordnet negativt ladede. Lermineraler har både positivt og negativt ladede overflader (faktaboks 1).
Når vi taler om adsorption af DNA, er mineralets ”overordnede ladning” af betydning. På trods af en positiv ladet overordnet overfladeladning, vil der i mange tilfælde være både positive og negative ladede grupper på overfladen. Adsorptionsisotermer viser, at de mineraler, som har mange aktive bindingsgrupper og er overordnede positivt ladede, også kan binde mere DNA per overfladeareal [5].

Nanoskaladistribution af adsorberet DNA
Vi har brugt atomar kraftmikroskopi til at studere, hvordan DNA opfører sig, når det adsorberes på forskellige overflader, og hvordan det fordeler sig i forhold til mineralernes lokale overfladestrukturer. Atomar kraftmikroskopi kan ”se” overflader og det der sidder på dem. Desuden kan et molekyle, der er svagt bundet til overfladen, også ses. Ved hjælp af den teknik kan vi se, at mængden af de aktive overfladegrupper og deres ladningsdensitet er vigtige i forhold til mobiliteten af det bundne DNA.
Figur 1 viser overfladen af et lermineral (klorit), hvor vi har adsorberet et cirkulært DNA-molekyle. Billedet kan aflæses som et topografisk kort. De lyse farver er højest og de mørkeste farver er dybest/lavest. DNA-molekylet er adsorberet ovenpå overfladen og fremstår dermed lysere end overfladen. Vi skanner i væske og det tager cirka 2 sekunder at tage billedet, fra vi starter i det ene hjørne af billedet, til vi når det modsatte hjørne. Klorit har flade terrasser, der er negativt ladede og kanter, som er positivt ladede.
På figur 1 kan ses, at DNA’et sidder stabilt på de positivt ladede kanter, mens vi skanner, og at den del af molekylet, der rækker ud over de negativt ladede overflader, ligger og flytter sig. Dvs. at DNA’et binder stærkt til kanterne og noget mindre stærkt til de negativt ladede terrasser. I forhold til overlevelse af et DNA-molekyle i naturen, vil de mineraler, der kan binde flere grupper fra DNA-molekylet, i princippet, kunne transportere og bevare DNA’et længst (under antagelse af lignende fysiske, kemiske og biologiske forhold). Med vores studie ville vi teste, om mineralerne også spiller en rolle i forhold til genoptaget i en bakterie af det mineraladsorberede DNA.

Genoptag fra mineralkorn
I vores studie testede vi, hvor effektivt bakterier kunne inkorporere resistente gener, der var adsorberede til mineralkorn. Vi testede en bred vifte af de mineraltyper, der forekommer i naturen, og fandt, at bakterierne kunne optage DNA fra samtlige mineraltyper. Dog var processen mest effektiv fra de mineralkorn, der kan binde mindst DNA (adsorptionskapacitet), og som havde en overflade, som ikke kunne binde DNA-molekylerne særlig stærkt (målt på evnen til at immobilisere det bunde DNA i væske, hvilket er en funktion af densiteten af de aktive bindingsgrupper samt ladningen af disse).
Vi så også, at mineralerne spillede en rolle for bakteriernes overlevelsesevne. Mineraler med en positiv ladning og mange aktive bindingsgrupper nedsatte bakteriernes overlevelsesevner. Vi forventede dermed, at mineraler som goethit og hematit, som netop er positivt ladede (figur 2), kunne bremse udbredelsen af resistensgener ved både at nedsætte genoverførselshastigheden og samtidig nedsætte bakteriernes celledeling og dermed biofilmdannelse.

Kan overfladegeokemi være med til at bremse spredning af antibiotikaresistens?
Vi håbede, at vi med den kobling mellem mineraloverfladeegenskaber og cellers overlevelsesevne kunne udvikle en overflade, der kunne ”opsnappe” ekstracellulært DNA og samtidig forhindre, at bakterier kunne inkorporere det. Men da vi lod reaktionerne forløbe over 24 timer, blev spredningsopbremsningen vendt til forøget biofilmdannelse og forøget spredning af resistensen. Især goethite viste markant øget spredningshastighed mellem de målte 3 og 24 timer. Spredning via celledeling var størst, når der var antibiotika til stede.

Mineraler som hotspots for evolution
Først og fremmest viser vores studie, at antibiotikaresistensgener kan ophobes på mineraloverflader. Her kan bakterier tilgå DNA’et, inkorporere DNA’et og opnå resistens mod antibiotika. Når først én bakterie har inkorporeret DNA’et, spredes egenskaben meget hurtigt ved celledeling, især hvis der er antibiotika til stede. I vores studie tillod vi kun efterfølgende spredning via celledeling. I miljøet forventer vi, at bakterie-til-bakterie deling accelererer processen yderligere. I princippet er én genoverførsel fra et mineralkorn til en bakterie nok til at accelerere spredning af antibiotikaresistens. Hvis resistent DNA overlever transporten til et andet miljø, kan en lokal bakterie optage det mineraladsorberede DNA og derfra kan det hurtigt spredes via celledeling og bakterie-til-bakterie deling, især hvis der allerede er antibiotika i miljøet.

Hvad kan vi som samfundsborgere gøre?
Ifølge WHO står vi allerede i starten af antibiotikaresistenskrisen. Spredning af resistens er kompleks og breder sig over mange sektorer, miljøer og forskningsdiscipliner. Tiden er inde til at prioritere tværfaglige samarbejder og videnudveksling på dette område. Dels er der forskningsmæssigt mange aspekter af vores (og af mange andre studier), der skal undersøges nærmere, men mindst lige så vigtigt, så venter opgaver om effektiv integrering og formidling af viden og dernæst implementering af strategier for at bremse krisen.
Vi kan alle være med til at deeskalere krisen. Vi kan som samfundsborgere undlade at hælde antibiotikarester ud i vores afløb og i stedet aflevere rester på apoteket. Antibiotikaresistens kender ikke landegrænser og som borgere kan vi støtte politikere i globalt set at nedsætte sygdomstryk, øge vaccinationsprogrammer, sikre adgang til rent vand og generelt gode sanitære forhold. Desuden er effektiv diagnosticering og antibiotikabehandlingsprogrammer med til at minimere sygdomstryk og spredningen mellem dyr og mennesker.

E-mail:
Karina Krarup Svenninggaard Sand: kks@sund.ku.dk

Referencer
1. Hatosy, S.M. & Martiny, A.C. The Ocean as a Global Reservoir of Antibiotic Resistance Genes. Appl. Environ. Microbiol. 81, 7593-7599 (2015).
2. Hendiani, S. et al. Reconciling the role of mineral surfaces for bacterial evolution: Importance of minerals in the dissemination of antibiotic resistance. Sci. Total Environ. 962, 178301 (2025).
3. Antimicrobial resistance. https://www.who.int/health-topics/antimicrobial-resistance.
4. O’Neill, J. (2014) Antimicrobial Resistance: Tackling a Crisis for the Health and Wealth of Nations.
https://www.who.int/news/item/29-04-2019-new-report-calls-for-urgent-action-to-avert-antimicrobial-resistance-crisis.
5. Verma, T. et al. Recurrence and propagation of past functions through mineral facilitated horizontal gene transfer. Front. Microbiol. 15, (2024).
6. Sand, K.K., Jelavić, S., Kjær, K.H. & Prohaska, A. Importance of eDNA taphonomy and sediment provenance for robust ecological inference: Insights from interfacial geochemistry. Environ. DNA 6, e519 (2024).

BOKS 1:
Mineraloverfladers kemi
Grundstofferne i overfladegrupperne har, i modsætning til elementerne inde i strukturen, bindinger, der ikke er brugt, hvilket skaber en strukturering af omgivende vandmolekyler. Vandmolekylerne kan protonere eller hydrere afhængigt af pH, hvilket giver anledning til en sammenhæng mellem pH og overfladeladning af de fleste mineraloverflader. Nogle mineraloverflader er altid negativt ladede. For eksempel er mica, som er et lermineral, altid negativt ladet grundet isomorfisk substitution af silicon (Si4+) ioner med aluminum (Al3+) ioner i gitteret. Dette gælder også for nogle lermineralers basal planes.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Biologi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Ergonomi og sikkerhed brochure
  • Renseanlæg-katalog
  • Biogaskatalog
  • Celledyrkningskatalog
  • Minikatalog
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}