Fokus på kemi
Vejen til nye former for antibiotika kan tage mange retninger. Nogle går i skoven som projektet Tiny Earth, der er omtalt i dette nyhedsbrev. Andre gør brug af kunstig intelligens, som forskere på det amerikanske universitet MIT har kastet sig over. De har ved hjælp af en algoritme fundet 100 millioner kemiske forbindelser på kun få dage, og blandt dem var et molekyle, der
En del kosmetikfirmaer har hidtil været fanget i en slags limbo. De sælger "rene" produkter, men emballagen er oftest i plast. Et emballagemateriale, man ikke helt føler passer til det image, man gerne vil fremstå med. Nu er der imidlertid hjælp på vej. Sammen med partnere i flere europæiske lande, er det lykkedes forskere på Heriot-Watt University i Edinburgh at udvikle en
Umiddelbart lyder det selvmodsigende, at et materiale kan blive stærkere ved at få boret huller i sig. Men det er ikke desto mindre det, som forskere fra Aarhus Universitet og Turner Research Group fra University of Pennsylvania, USA, har gjort med akrylplader, også kendt som plexiglas. Nu er det ikke bare sådan tilfældige rækker huller, men der er tale om specialdesignede
Måske gemmer der sig en antibiotika-producerende bakterie i skovene omkring Riis Skov ved Aarhus. I fald det er tilfældet, er der måske en chance for, at den vil blive fundet. For første gang har Aarhus Universitet besluttet sig for at slutte sig til det verdensomspændende crowdsourcing-initiativ Tiny Earth, der netop går ud på at finde nye antibiotika-producerende
Arla beder nu om, at konventionelle landmælk dropper genmodificeret foder (GM-foder) til deres køer. Økologiske landmænd anvender det ikke, og med en øget efterspørgsel kombineret med en bedre logistik, giver det mening for Arla, at de konventionelle går samme vej. Dermed følger de danske landmænd efter de svenske og tyske. Siden 2017 har Arla på det danske marked tilbudt
En stigende mangel på fosfor kan i sidste ende betyde, at indholdet af CO2 i atmosfæren stiger. Hvorfor et næringsstof som fosfor kan påvirke klimaet i negativ retning, skal findes i planternes måde at vokse på. Planter skal, groft sagt, bruge fire stoffer til at vokse. Vand, CO2, nitrogen og fosfor. Både nitrogen og fosfor har faktisk en begrænsende effekt på økosystemer
Forskere fra Odense Universitetshospital (OUH) har udviklet en behandling mod den dødelige og meget aggressive cancerform i hjernen, Glioblastom. Behandlingen har form som en slags DNA-bombe, hvor man indsætter et lille stykke radioaktiv stof i cancercellernes DNA. Når de deler sig, sprænges bomben, og cellen dør. Og da det kun er cancerceller, der deler sig i hjernen, er
Siden offentliggørelsen af CLP forordningen i 2008 har der været 13 ændringer, primært opdateringer af stoffernes harmoniserede klassificering. Nu er turen kommet til ændring nr. 14, der blandt andet inkluderer titandioxid, som klassificeres mistænkt kræftfremkaldende. Det er det mest benyttede hvide pigment (farve), som anvendes i maling og trykfarver. Udover at blive brugt i
I sidste uge var det tid for Valentins Dag, og dermed alt fra røde roser, chokolade, kys og kram. Men passer det egentligt, når man siger, at kærlighed gør blind? Njah, helt dumt er det nok ikke. Lad os tage et kig på, hvordan hjernen reagerer, når forelskelsen slår til, for det er egentligt den, og ikke kærlighed i sådan mere gængs forstand, der har det med at ødelægge
Det behøver ikke være mangel på mad eller levesteder, der er den største trussel for en række dyrearter, når klimaet ændrer sig. Det er i stedet en manglende evne til at forsvare sig mod sygdomme. Forsøg med 37 fuglearter tyder på, at nogle af arternes immunforsvar slet ikke kan nå at omstille sig i takt med klimaændringer. Et ændret klima, for eksempel øget temperatur,
At kunne lagre strøm på svampe lyder som om, at opfinderen selv har været på, nåh ja, svampe. Men den er god nok. Sebastian Birkedal og hans forskerkolleger på AAU har opfundet svampebatteriet, der gør det både billigere og mere miljøvenligt at opbevare strøm i fremtiden. Idéen er så god, at Sebastian Birkedal får Nordjysk Universitetsfonds Innovationspris på 50.000 kroner. -
Det menneskelige genom består af 20.344 gener. Og så alligevel. De er nemlig kun de gener, som vi kender funktionen af. Vi har faktisk næsten 60.000 gener, som kaldes for spøgelses-gener. Navnet er opstået, fordi ingen endnu ved, hvilken funktion langt de fleste af dem har - om nogen. Nu er det imidlertid lykkedes forskere på Syddansk Universitet at komme et skridt videre i
Cancerbehandlingen får muligvis et nyt våben i arsenalet. Det handler om antabus, der i dag er kendt som et middel til at droppe alkoholen. Studier viser dog, at det aktive stof, disulfiram, har en evne til at nedsætte cancercellers evne til at overleve. Forklaringen ligger i to proteiner, p97 og NPL4, der kan beskrives som cellernes skraldevogn. De indsamler affaldsstoffer i
Så er puljen til støtte for iværksætterevents åben. I år er den målrettet de grønne iværksættere, der kan bidrage til, at Danmark bliver en grøn iværksætternation. Virksomheder, organisationer og foreninger kan søge om medfinansiering til afholdelse af iværksætterevents. Der er afsat cirka 5,3 millioner kroner til puljen i 2020, men støtten kan dog ikke overstige 50 procent af
Alessandro Volta. Hvem var det nu lige, han var? De fleste vil nok gætte på, at han har noget at gøre med elektricitet, og det er et smart gæt. Den italienske fysiker og kemiker med det imponerende navn Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta, født den 18. februar i 1745, stod bag opfindelsen af det elektriske batteri - eller i hvert fald forløberen for det. De to
Paleokost, også kaldet for stenalderkost, er måske langt fra så sund og god, som de fleste tilhængere af diættypen tror. Et nyt studie, publiceret i European Journal of Clinical Nutrition, fremhæver, at kostsammensætningen giver en øget forekomst af stoffet Trimethylamin-N-oxid, eller blot TMAO. Det er en biomarkør, som er koblet til en række hjerte-kar-sygdomme. Ved paleokost
