Nu er der dårligt nyt for de kriminelle. Tidligere har snavs af forskellig slags kunne ødelægge eller umuliggøre en DNA-analyse, men en forskergruppe på LTH, Lund Universitet og National Forensic Center i Linköping har gjort det muligt at få brugbare resultater ud af prøver, som tidligere måtte kasseres.
Ofte er der for lidt DNA på et gerningssted til at foretage en analyse, og derfor anvender man et enzym for at kopiere det via PCR (polymerasekædereaktion). Enzymet er så at sige motoren, men nogle molekyler kan ødelægge enzymet eller slukke for det fluorescerende lyssignal, der bruges til at detektere det kopierede DNA.
Nu er det lykkedes for forskerne at tilsætte et specifik protein, der kan binde sig til de ødelæggende molekyler, for eksempel humus, og på den måde undgår man, at de ødelægger enzymet. Resultatet er, at man kan anvende DNA-prøver, der er væsentligt mere forurenede end tidligere.
Det er endvidere lykkedes for forskerne at identificere et enzym, der kan håndtere næsten 50 gange mere snavs end hvad der normalt bruges til en bestemt type analyse.
Kilde: lu.se