Dansk producent af LAF hos Holm & Halby

Holm & Halby har indgået aftale med den danske producent af sikkerhedskabinetter, LaboGene fra Allerød, om salg og service af LaboGenes produkter i Danmark. Det kommer til at sætte nye standarder på området når to så betydende virksomheder i branchen samarbejder – og den geografiske nærhed vil give mange muligheder fremover.

LaboGene – Dansk når det er bedst
Produkterne fra LaboGene er dansk når det er bedst – det er flot design – det er gennemtænkt komfort og det er funktionel og miljøvenlig teknik. Derfor var det en nem beslutning for Holm & Halby, at tage LaboGene ind som leverandør – for sammen med Holm & Halbys styrker er det et næsten perfekt match.

Holm & Halby har i 30 år været Danmarks suverænt største leverandør af LAF kabinetter til det danske marked, og med Danmarks største og mest veluddannede serviceafdeling på renrumsområdet kan vi tilføre netop det som LaboGene kunderne har efterspurgt på det danske marked – nemlig troværdig rådgivning, overholdelse af standarderne og kompetent service; bl.a. i form af installation, test og dokumentation samt årlig vedligeholdelse på et højt niveau – og i henhold til standarderne.

ScanLaf og ScanVac
Holm & Halby forhandler ikke kun de kendte ScanLaf produkter fra LaboGene – også ScanVac som er frysetørring og centrifuger indgår i aftalen.
Læs mere om produkterne her (LaboGene hjemmeside)

Kontakt ifb.m. køb eller service
Samarbejdet betyder, at du fremadrettet skal henvende dig til Holm & Halby når det drejer sig om køb og service på LaboGenes produkter. Vi har allerede stor erfaring med eftersyn og servicering af både LAF kabinetter og frysetørring fra LaboGene.

Læs mere om LAF service her PDF

Læs mere om service på frysetørring her