Du har måske hørt, at svesker, altså den tørrede version af blommer, kan anvendes som et middel mod forstoppelse? Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor svesker hjælper på dette problem?
Blommer og svesker indeholder stoffet sorbitol, som er et sukkerstof. Sorbitol har en laksativ effekt, hvilket betyder, at det sætter skub i afføringen. Årsagen til dette er, at menneskets mave-tarm-system kun i ringe grad er i stand til at nedbryde sorbitol, og som følge heraf trækkes store mængder vand ind i tarmene, hvilket resulterer i en laksativ effekt.
Blommers koncentration af sorbitol er ikke ligeså høj som sveskers sorbitolkoncentration, hvilket betyder, at der skal en del flere blommer til for at opnå samme effekt som ved indtagelse af et par svesker.
Læs flere sjove kemi-fakta på vores facebook-side UNGKEMI