Halloumi er en speciel cypriotisk ost, som stadig flere lægger på tallerknen i stedet for kød, blandt andet fordi den indeholder meget protein. Men det kan være et umanerligt dårligt bytte, mener man hos Verdensnaturfonden WWFs svenske afdeling.
Baggrunden er, at Cypern er kendt for at give enorme mængder af antibiotika til deres landbrugsdyr – op mod 40 gange mere end for eksempel det danske og svenske landbrug anvender. Og da netop antibiotikaresistens regnes for en af de største trusler mod den globale folkesundhed, ser WWF det som et skidt bytte.
Baggrunden for, at det er den svenske afdeling af WWF, der råber op, er, at svenskerne i den grad har taget osten til sig. Importen er steget fra 21 tons i 2010 til hele 4.000 tons i 2018.
Kilde: svt.se