Fertiliteten for kvinder i Danmark har været faldende gennem de seneste 10-15 år. Trods det ligger vi stadig i den pæne ende i forhold til hele EU. Og i Norden er kun Island bedre.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland.
På EU-plan er Frankrig i top med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder, mens de 1.500 danske børn er nok til at placere Danmark blandt de seks lande med den højeste fertilitet.
– Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19, siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Kigger man på antal børn, blev der født 57.470 børn i Danmarki 2023. Det er små 1.000 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013.
Ikke desto mindre er den generelle udvikling en faldende fertilitet.
– Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise, siger Lisbeth Harbo.
Fertiliteten har svinget meget gennem de seneste cirka 120 år, siden man begyndte med den form for statistik. I 1901, ved statistikkens start, var der anderledes gang i den. Over 4.100 børn pr. 1.000 kvinde, men faldt de efterfølgende år.
Efter krigen kom babyboomet, men det klingede af fra midten af 1960´erne og så helt skidt ud i 1983. 1.380 børn pr. 1.000 kvinder. Det er det hidtil laveste niveau.
Kilde: Danmarks Statistik
