For de fleste er pilning af rejer forbundet med hygge ved specielle begivenheder. For rejeindustrien er det dog helt anderledes. Her er det altafgørende, at pilningen kan foregå hurtigt og effektivt, men samtidig skånsomt, så forbrugerne står med en flot rød reje. Det skal blandt andet foregå ved en accelereret modning af rejerne, så de er klar til at blive pillet på et industrianlæg.
Techshell var et fire-årigt projekt, der gik ud på at forbedre pilbarheden af rejerne uden at gå på kompromis med kvaliteten. En af ulemperne inden projektet var, at der ikke fandtes en objektiv og kvantitativ målemetode af netop pilbarheden, som man derfor først måtte udvikle. Resultatet blev en metode, hvor man opnår en bedømmelse af pilbarhed, tekstur og farve til afprøvning og screening af nye teknologier.
Blandt de forskellige metoder var blandt andet højtryksbehandling og ohmisk opvarmning, men det viste sig, at det var behandling af enzymer og ultralysbehandling – eller en kombination, som viste sig at have de bedste potentialer. I hvert fald på laboratorieniveau.
Næste step bliver at bevæge sig over i en større produktionsskala, så metoderne på sigt kan blive en integreret del af produktionslinjen.
Læs mere om rejepilning i Dansk Kemi, udgave 1, side 16