Det er efterhånden ved at kunne mærkes, at foråret har ramt Danmark.
En karakteristisk blomst man ofte forbinder med forår, er påskeliljer.
Duften af påskeliljer skyldes en række kemiske stoffer, heriblandt trans-beta-ocimen, som har en træ- og blomsteragtig duft. Trans-beta-ocimen er en monoterpen med det systematiske navn trans-3,7-dimethyl-1,3,6-octatrien.
Påskeliljers karakteristiske gule farve skyldes blomstens indhold af karotenoiderne beta-karoten og zeaxanthin.
Beta-karoten er også det pigment, som gør gulerødder orange. Zeaxanthin findes blandt andet i majs og bidrager til, at frugter, grøntsager og blomster får et farvestrålende udtryk.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI