• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi12. 01. 2026 | Heidi Thode

Er der salat i solcreme?

AktueltArtikler fra Dansk KemiHistorisk kemi12. 01. 2026 | Heidi Thode

To solcremer indkøbt på dansk apotek i 2025 – og dansk grøn salat. Som det ses, er de to emballager tæt beskrevet med ingredienslister og anvendelsesanvisninger. Man skal have luppen frem.

Afhængigt af ens ophold udendørs, solindfaldet dér og ens lysfølsomhed kan man få brug for solcreme på alle tider af året, så her skriver vi også om det i november. Som ved de fleste andre kemibaserede produkter kan man støde på ejendommelig nomenklatur, når man studerer ingredienslisterne for solcremer.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Som det kan anes på de to (anonyme) produkter vist i grønne omgivelser på figur 1, er ingredienslisterne umådelig lange. På flasken er anført 34 ingredienser. Listen på tuben med 29 indholdsstoffer ses på figur 2. Hvis læsere med farmaceutisk indsigt kan fortælle, hvorfor så mange ingredienser er nødvendige, er vi meget lydhøre. Billedet er i øvrigt det samme på mange kosmetiske præparater. (Der er stof til mange nomenklaturklummer der!). Der er flere forbindelser, der formentlig har virkning som solfiltre, men også rigtig mange hjælpestoffer. Navnene i figur 2, der kan se lidt fremmedartede ud, er INCI-navne, som er nærmere beskrevet i en tidligere artikel [1]. 
Der er dog to ingredienser, der ikke er nævnt på de to produkter, men som var fremhævet i en artikel i Politiken [2], der beskæftigede sig med de mulige hormonforstyrrende virkninger af ingredienser i solcremer og henviste til en undersøgelse af en række solcremer udført i år af Forbrugerrådet Tænk Kemi. De to pågældende stoffer blev i artiklen benævnt
4-methylbenzylidene camphor og homosalat (ja!). Nomenklaturistens interesse er vakt. 
Det første navn, som ikke præcist specificerer strukturen af forbindelsen, giver anledning til et klassisk kedsommeligt skoleridt i systematisk nomenklatur. Præfikset ’benzyliden’ (uden slut-’e’ på dansk) er et andet navn for substituentgruppen phenylmethyliden, C6H5-CH=, og meningen her er, at der er sat en methylgruppe på benzyliden i 4-position i phenylgruppen. IUPAC har i den seneste Blue Book [3] indført preferred names (foretrukne navne) og derudover acceptable navne, der kan bruges i ’general nomenclature’. I preferred names accepteres substitution i benzyliden ikke, så det foretrukne systematiske navn for vores substituentgruppe her er (4-methylphenyl)methyliden. Så vidt så godt. Men hvor sidder gruppen fast på campher (som vi staver det på dansk)? Det siger navnet ovenfor ikke noget om. Figur 3 viser strukturen. Nu er campher ikke et systematisk navn og er sådan set principielt ikke født med en standardnummerering af skeletatomerne. Men det er stamhydridet bornan (som såmænd bare er campher uden oxogruppen; se [3, Appendix 3]); campher er systematisk bornan-2-on; skeletatomet med to hydrogenatomer ved siden af oxogruppen har nummeret 3; og så bliver et færdigt systematisk navn for vores solcremeforbindelse 3-[(4-methylphenyl)methyliden]bornan-2-on.
Bornan er her et trivialnavn, der er blevet ophøjet til acceptabelt stamnavn. (Er man ikke til det, er det fuldsystematiske navn for bornan selv 1,7,7-trimethylbicyclo[2.2.1]heptan).
Det andet navn er mere spektakulært. Se strukturen i figur 4. Præfikset ’homo’ kender vi fra navnlig aminosyrer som homocystein og homoserin; det betegner tilføjelse af en methylengruppe i carbonkæden, altså dannelse af en højere homolog. Der er også en anden betydning af ’homo’, nemlig ’det samme’, som for eksempel i homocykliske forbindelser med lutter ens ringatomer.
Men hvad med ’salat’? På engelsk er det ikke så sjovt som på dansk; dér hedder det noget med ’salate’, således har CheBI [4] tre sådanne ’salates’: salsalate, xenisalate og etersalate.
De er alle, ligesom homosalat, estere af salicylsyre. Aha! Forskellige netsteder forklarer homosalate/Homosalat (hhv. engelsk og tysk) som en afkortning af homomenthyl salicylate/Homomenthylsalicylat.
For eksempel [5,6]. Hmmm. Cyclohexandelen af vores forbindelse er m-menthan (m = meta), så en substituentgruppe afledt deraf kunne godt kaldes menthyl, men homo synes så ikke at passe ind her.
(Det viser sig faktisk, at CheBI også har vores forbindelse, blot ikke med navnet homosalate, men dog med synonymet homomenthyl salicylate).
Nok om det. Hvad med bekymringen om stoffernes eventuelle skadelige virkninger, som der blev refereret til i [2]? Regulatorisk trådte den seneste ændring til EU’s kosmetikforordning [7] i kraft 1. september i år [8] – de to stoffer er ikke nævnt dér, men homosalate er nævnt i bilag VI, som er en liste over tilladte UV-filtre [9]. Homosalat må herefter kun bruges i ansigtsprodukter (dog ikke spray) op til 7,34 %. Forbindelsen fra figur 3 – der også er kendt under sit international non-proprietary name (INN, også berørt i [1]) enzacamene [10] – blev forbudt i 2024 [11] således, at stoffet fra den 1. maj 2026 ikke må forefindes i kosmetiske produkter i EU.

AM & TD, Nomenklaturudvalget

Referencer
1. A. Mortensen: Kemisk nomenklatur til kosmetik, Dansk Kemi 105 nr. 1 (2024) 24-25. Artiklen kan også findes i Nomenklaturudvalgets artikelarkiv på kemisknomenklatur.dk.
2. Politiken, 1. sektion, side 11, 15. juni 2025.
3. Nomenclature of Organic Chemistry. IUPAC Recommendations and Preferred Names 2013. Online-version her: https://iupac.qmul.ac.uk/BlueBook/PDF.
4. https://www.ebi.ac.uk/chebi/.
5. https://www.medchemexpress.com/.
6. https://de.wikipedia.org/wiki/Homosalat (tilgået 17/10-25).
7. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A02009R1223-20250901.
8. https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2025/877/oj/eng.
9. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32022R2195.
10. https://en.wikipedia.org/wiki/Enzacamene (tilgået 17/10-25).
11. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=celex%3A32024R0996.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Historisk kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}