Logistik og hygiejne. På moderne dansk vil man sige, at det var blandt Romerrigets spidskompetencer, når talen falder på antikkens lægekunst og lægevidenskab. Til gengæld havde romerne ikke meget tilovers for selve lægen, som kunne være noget så usselt som en frigiven slave. Baggrunden for den holdning var, at en god romersk borger tog vare på eget helbred. Men selv en romer kunne blive syg og have brug for lægekunst.
Derfor var Romerriget afhængig af læger fra Grækenland og hele Mellemøsten, og der kan oplistes flere meget berømte indvandrere, der gjorde store lægelige fremskridt. Bl.a. Aretaios (fra Kappadokien, i dag Tyrkiet), der som den første beskrev difteri og cøliaki og alexandrineren Soranus fra Efesos, som inddelte psykiske sygdomme i mani og melankolier.
Selvom romerne ikke fokuserede på at udvikle lægevidenskaben, så var logistikken alligevel i top. Der var opbygget hospitaler med enestuer og rindende vand. Operationsstuer, køkkener, bade og lighuse var der også. Ovenover det hele lå et ganske reguleret sundhedsvæsen med etablerede instanser, der godt kan sammenlignes med det danske system med sundhedsstyrelse, medicinaldirektør og embedslæger.
Læs mere om romerne og deres lægekunst i Dansk Kemi udgave 10, side 18