Hårfarvning foregår normalt ved, at man med base åbner hårets porer, så farvemidlet kan trænge ind i håret. Farvemidlet består som regel af aromatiske aminer og phenoler som for eksempel p-phenylendiamin og p-aminophenol samt et oxidationsmiddel, som oftest hydrogenperoxid.
De anvendte aminer er ofte allergener og cancerogene.
Det er nu vist, at man kan dække hårets overflade med flager af graphenoxid opslæmmet i vand sammen med ascorbinsyre og biopolymeren chitosan.
Flagerne binder fast til håret og udviser først blegning efter mere end 30 gange hårvask med shampoo. Graphenoxidet fremstilles ved behandling af graphit med svovlsyre og natriumnitrat, hvorefter det kan funktionaliseres med forskellige grupper. Man kan med metoden give håret forskellige nuancer af brunt og sort.
Carl Th.
Kilde: Multifunctional Graphene Hair Dye, Chem, 4, April 12, 2018 side 1. DOI: 10.1016
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI