• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026 | Heidi Thode

Grønlandske miner og metaller  

AktueltArtikler fra Dansk KemiKlima og miljø10. 02. 2026 | Heidi Thode

Forfattergruppen ved feltarbejde ved Maarmorilik: Fra venstre: Christian Juncher Jørgensen, Jens Søndergaard og Christian Frigaard Rasmussen.

Mod en ansvarlig udnyttelse af råstoffer til den grønne omstilling.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 6, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Christian Juncher Jørgensen, Christian Frigaard Rasmussen og Jens Søndergaard, Institut for Ecoscience – Arktisk Miljø, Aarhus Universitet

Den moderne verdens umættelige appetit på teknologi er baseret på udvinding af metaller og mineraler fra bjergarter. Imens den tunge grønne omstilling er udnævnt som hovedløsningen på menneskeskabte klimaforandringer kommer den med en alvorlig pris, nemlig risikoen for ødelæggelse af natur og miljø, hvis ikke råstofudvindingen udføres på ansvarlig vis. Historien viser desværre, at tidligere tiders udvinding af mineraler og metaller har ført til omfattende forureninger rundt omkring i verden med blandt andet tungmetaller som bly, zink, kopper, cadmium og kviksølv grundet et utilstrækkeligt fokus på miljøbeskyttelse.
På Aarhus Universitet forsker vi i metoder til både forebyggelse og overvågning af miljøpåvirkninger fra minedrift i særligt Grønland, hvor undergrundens naturressourcer er kommet i fornyet fokus med EU’s nye ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer.

Minedrift i Grønland
Minedrift begyndte for alvor i Grønland i 1850’erne med åbningen af kryolitminen ved Ivittuut i Sydgrønland. I det efterfølgende århundrede har der været udvundet bly, zink, sølv, guld, olivin, rubiner og anorthosit – og i mindre grad kul, grafit og kobber – ved et antal miner i Grønland. Tidligere tiders udvinding af kryolit, bly og zink ved minerne i Ivittuut (1854-1987), Mestersvig (1957-1963) og ”Den sorte Engel” ved Maarmorilik (1973-1990) har medført en tungmetalforurening af det omkringliggende miljø med primært bly og zink.
Siden 1970’erne er miljøtilstanden ved de tidligere miner blevet overvåget ved regelmæssige indsamlinger af miljøprøver af marine og terrestriske nøglearter. Resultaterne fra miljøovervågningen viser, at forureningen primært er spredt til det marine miljø, hvor det i varierende koncentrationer og afstande fra kildeområderne kan spores i bundsedimenter, tang, muslinger og fisk. Men også i det terrestriske miljø kan forhøjede koncentrationer spores i både jord og vegetation koblet til spredning af mineralsk støv.

Kilder til tungmetalforurening
De konkrete kilder til tungmetalforurening fra tidligere miner i Grønland varierer fra sted til sted, men fælles for alle er, at de er koblet til manglende afskærmning af det omkringliggende miljø fra det mineralske mineaffald, såkaldt gråbjerg (dvs. bjergarter uden økonomisk værdi) og tailings (dvs. det nedknuste restprodukt, der er tilbage, efter at de værdifulde mineraler og/eller metaller er udvundet).
Ved Ivittuut blev blyholdigt gråbjerg således deponeret i tidevandszonen langs kysten, hvorved opløseligt bly og zink blev udvasket til Arsukfjorden. Ved Mestersvig blev finkornet tailings deponeret direkte i et elvleje. I tiden siden nedlukning af minen ved Mestersvig er størstedelen af den deponerede tailings blevet vasket ned gennem Tunnelelven og ud i Kong Oskars Fjord, mens en mindre mængde stadig ligger tilbage med en ukendt andel nedfrosset i permafrost. Ved Maarmorilik blev store mængder bly og zinkholdigt gråbjerg dumpet direkte på bjergsiderne omkring minen, samt på en mindre dalgletsjer, hvorfra partikler og opløste grundstoffer blev udvasket til Wegener-elven og Qaamarujuk-fjorden. Tailings fra Maarmorilik blev deponeret på bunden af havet i en afsnøret sidefjord til Qaamarujuk-fjorden, hvorfra blyholdigt bundvand blev udvekslet med omgivelserne.

Vurdering af virkninger på miljøet
Resultaterne af miljøovervågningen ved de tre tidligere miner i Grønland har således med eksemplets magt vist, hvordan mangelfuld afskærmning af tungmetaller i mineaffaldsdeponier kan medføre langsigtede påvirkninger af miljøet. Men under mottoet ”Intet er så galt, at det ikke er godt for noget” har disse tidligere mineområder været flittigt benyttet som vigtige studieområder for udvikling af metoder til miljømonitering og kildesporing, som kan anvendes ved både nutidige og fremtidige mineprojekter i Grønland, samt givet en øget forståelse af mobilisering, spredning, bioakkumulering og effekter af især tungmetaller i det arktiske miljø.
Ny viden opnået ved studierne af miljøet ved de tidligere mineprojekter har desuden bidraget til at indskærpe kravene til de projektspecifikke forundersøgelser, som indgår som en vigtig del af de VVM-redegørelser (dvs. Vurderinger af Virkninger på Miljøet) ved nye mineprojekters eventuelle godkendelse i Naalaakkersuisut (Grønlands regering).

Geokemisk karakterisering af udvaskning fra mineaffald
Alle nye mineprojekter i Grønland er underlagt skrappe dokumentationskrav for projektets mulige miljøpåvirkning fra blandt andet de planlagte deponier af gråbjerg og tailings. Mineselskaberne skal således fremlægge detaljerede planer for, hvordan de vil deponere de mineralske restprodukter, samt hvordan de vil afskærme disse fra det omkringliggende miljø under drift og ved minelukning, så man minimerer risikoen for, at tungmetaller og andre fremmedstoffer undslipper til det omkringliggende miljø.
En vigtig forudsætning for denne planlægning er et indgående kendskab til forekomsten af miljøfarlige stoffer og tungmetaller i bjergarterne, mineralernes geokemiske sammensætning samt risikoen for udvaskning af potentielt miljøfarlige stoffer fra de faste partikler. Særligt bjergarter med et højt indhold af sulfid som for eksempel pyrit (FeS2) har potentialet for at danne svovlsyre ved reaktion med ilt i atmosfæren, hvilket kan medføre dannelse af “Acid Mine Drainage”, hvor grundstoffer som jern, mangan, kobber, zink, bly, arsen, cadmium og kviksølv, der ved neutral pH er mere eller mindre uopløselige, bliver udvasket i store koncentrationer til miljøet.
Til at dokumentere den kemiske stabilitet og udvaskningspotentiale fra gråbjerg og tailings på både kort og lang sigt efter deponering findes en række standardiserede geokemiske test, der varierer i både kompleksitet og varighed alt afhængigt af det konkrete formål. I mange tilfælde vil myndighederne kræve, at et større antal udvaskningstests (”humidity cell tests”) bliver gennemført af op til 40 ugers varighed eller længere. I disse tests udsættes repræsentative prøver af gråbjerg og tailings for cyklisk eksponering til både vand og ilt, og drænvandets tidslige udvikling i pH, ledningsevne, indhold af anioner (særligt sulfat SO42-) og tungmetaller bestemmes ved kemisk analyse i laboratoriet.

Mod ansvarlig minedrift
Den grønne omstillings energiforsyning er råstofintensiv og afhængig af tilstrækkelig tilgængelighed af mineraler og metaller. Fremtidens råstofforsyning rummer grundlæggende en risiko for, at den øgede efterspørgsel på kritiske råstoffer kan føre til negative miljømæssige og sociale virkninger, såfremt den ikke forvaltes på ansvarlig vis. I Grønland er der et behov for til stadighed at udbygge vidensgrundlaget for håndtering og deponering af mineralsk mineaffald, særligt i områder med gletsjere og permafrost, hvis fremtidige stabilitet udfordres af igangværende ændringer i klimaet.
Et forbedret kendskab til de geologiske ressourcers geokemiske karakteristika og variation koblet til den til enhver tids bedst tilgængelige miljøbeskyttelsespraksis, miljølovgivning og miljøovervågning er essentielt for at forebygge en gentagelse af fortidens synder. Men i sidste ende er det op til mineindustrien selv at skabe den nødvendige forandring indefra og integrere økonomisk bæredygtighed med miljømæssig ansvarlighed.

E-mail:
Christian Juncher Jørgensen: cjj@ecos.au.dk

Referencer
Søndergaard, J., Hansen, V., Bach, L., Jørgensen, C.J., Jia, Y., & Asmund, G. (2018). Geochemical test work in Environmental Impact Assessments for mining projects in Greenland – Recommendations by DCE and GINR. Aarhus University. http://dce2.au.dk/pub/TR132.pdf.
Søndergaard, J., Hansson, S.V., Bach, L., Hansen, V., Sonne, C., Jørgensen, C.J., Nymand, J., & Mosbech, A. (2020). Environmental monitoring at mine sites in Greenland. A review of research and monitoring practices and their role in minimising environmental impact. Aarhus University. https://dce2.au.dk/pub/SR364.pdf.
Søndergaard, J., & Jørgensen, C.J. (2021). Field Portable X-Ray Fluorescence (pXRF) Spectrometry for Chemical Dust Source Characterization: Investigations of Natural and Mining-Related Dust Sources in Greenland (Kangerlussuaq Area). Water Air and Soil Pollution, 232(4), Article 144. https://doi.org/10.1007/s11270-021-05095-2.
Søndergaard, J., & Mosbech, A. (2022). Mining pollution in Greenland – the lesson learned: A review of 50 years of environmental studies and monitoring. Sci Total Environ, 812, 152373. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2021.152373. Jørgensen, C.J., Aastrup, P., Bach, L., Bagger, A.M.T., Blockley, D., Boertman, D., Fredsgaard, S.L., Fritt-Rasmussen, J., Jacobsen, I.B.D., Jia, Y., Johansen, K.L., Nyemand, J., Rasmussen, C.F., Raundrup, K., Søndergaard, J., Vad, K.T., Zinglersen, K., og Gustavson, K. (2025). DCE/GN’s rådgivning vedr. opdatering af: Retningslinjer for udarbejdelse af VVM-redegørelse for udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 78 s. 2025. (in press).

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi, Klima og miljø

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}