Vi har aldrig vidst, hvilken farve dinosaurerne havde; men man har nu fået den hidtil stærkeste idé om deres farve. En forskergruppe ved Lund Universitet har ved anvendelse af et batteri af forskellige analytiske metoder undersøgt en forstenet udgave af Anchiornis huxleyi, der er en lille dinosaur med fjer, der levede for ca. 150 mio. år siden i det nordøstlige Kina. Den danner en overgang mellem dinosaurerne og fuglene. På forsteningens fjer har man påvist eumelanin, som er nært beslægtet med eumelanin fra dyr, men ikke med eumelanin fra bakterier. Man har tidligere påvist melanin, men har ikke med sikkerhed kunne konstatere, at det ikke stammede fra bakterier. Eumelaninet giver en sort eller brun pigmentering.
Carl Th.
Molecular composition and ultrastructure of Jurasic paravian feathers, Scientific Reports 2015, DOI: 10.1038/srep13520.