• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltArtikler fra Dansk Kemi21. 10. 2025 | Heidi Thode

Hvad laver lermineralet vermiculit i laboratoriet?

AktueltArtikler fra Dansk Kemi21. 10. 2025 | Heidi Thode

Vermiculit efter opvarmning, hvor planerne åbner sig, til venstre. SEM-billede er taget af Pia Bomholt Jensen, Interdisciplinary Nanoscience Center – iNANO, Aarhus Universitet.

I 2023 kom ler for alvor i medierne, da der skete et voldsomt jordskred i Ølst Bakker ved Randers. Siden 1950’erne er der i området gravet ler til Leca-kugler, som blandt andet bruges til dræn og (sammen med beton) til isolering. Faktisk bliver mange lermineraler brugt til forskellige kommercielle formål. Et af lermineralerne, vermiculit, findes i mange laboratorier – måske bruger du det allerede på flere måder?

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2025 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Charlotte Rasmussen, laboratorieleder, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet

Lermineraler er phyllosilikater. Fælles for dem alle er, at de er pladeformede med vekslende planer bestående af aluminium- og silicium-atomer. Planerne holdes sammen ved at dele ilt-atomer imellem sig. De kemiske kræfter har derfor betydning i forhold til lerets egenskaber: Nogle lermineraler har svagere bindinger end andre, og er mere tilbøjelige til at indbygge kationer imellem planerne. Hvis ler optager makromolekyler (som for eksempel H2O), ændres lerets egenskaber.
Phyllosilikater er dannet ved kemisk forvitring af geologiske materialer. Et af de simpleste eksempler på et lermineral er kaolinit Al2(Si2O5)(OH)4, der dannes ved nedbrydning af mineralet feldspat. Feldspat findes i grundfjeld, for eksempel i bjergarten granit. I Danmark findes kaolinit på Bornholm, blandt andet i en forekomst øst for Rønne. Kaolinit er et såkaldt 2-lags mineral (figur 1), som er opbygget af et tetraederlag og et oktaederlag; det kalder man også et 1:1 lermineral.
Kaolinit kan købes under handelsnavne som Kaolin, Pibeler eller China clay. De fleste produkter indeholder en hvidlig bjergart domineret af kaolinit, som er knust til et fint pulver. Kaolinit indgår blandt andet som pigment i maling, som fyldstof i papirproduktion, som ansigtsmaske eller i en blanding af sæbespåner til hvidskuring af trægulve eller træbordplader. Formentlig er kaolinit et af de mest benyttede lermineraler i hverdagen, da det i mange kulturer har været brugt i tusindvis af år til keramik.
Trelagsmineralerne har to tetraederlag, som omgiver et oktaederlag, kaldet et 2:1 lermineral. De mest udbredte mineraler i denne gruppe er illit, vermiculit og smectit1. Illit er karakteristisk ved at have kalium-ioner mellem planerne. Vermiculit og smectit ligner hinanden en del, hvor forskellen ligger i typen af kationer: Vermiculit har flest magnesium-ioner i oktaederne, hvorimod smectit har flest aluminium-ioner.
Firelagsmineralerne har et tetraederlag, et oktaederlag, et tetraederlag og et oktaederlag i opbygningen, kaldet 2:1:1. Det typiske lermineral i denne gruppe er chlorit, som er rigt på magnesium.
De fem lermineraler, der har størst betydning i Danmark, er vist i figur 2, med deres rumlige opbygning. I naturen er lermineraler dog ikke sammensat så perfekt som beskrevet: Lermineraler har en betydelig ionbytningskapacitet, som spiller en afgørende rolle for lerets egenskaber.

Lermineralers egenskaber
De specielle egenskaber (tabel 1) ved lermineraler skyldes især deres størrelse og form. Disse to parametre har blandt andet indflydelse på arealet af partiklernes overflade: I forhold til deres størrelse har lermineraler en stor specifik overflade, hvilket er med til at gøre dem ret reaktive. Overfladen har direkte betydning for, hvordan lermineraler kan interagere, for eksempel hvor hurtigt (og hvor kraftigt) ioner eller andre molekyler fastholdes, muligheden for kompaktion og dermed den tilgængelige plads i jordbunden til andre komponenter (for eksempel luft, porevæske eller planternes rødder).

Vermiculit i laboratoriet
Vermiculit (eller Mg0.7(Mg,Fe,Al)6(Si,Al)8O20(OH)4·8H2O) er et andet eksempel på et lermineral, der kan findes i dagligdagen. Vermiculit kan ekspandere, men bliver mineralet mættet med kalium-ioner trækker det sig sammen. Når vermiculit opvarmes, vil de bundne vandmolekyler mellem tetraederlag og oktaederlag fordampe i en proces, der kaldes eksfoliering. Mineralet er i sin naturlige form ret flaget, hvor de tynde lag er pakket i en tæt struktur (figur 3). Ved opvarmning bliver planerne puffet op og ligner orme2, hvor der nu er meget luft imellem planerne (figur 4). Volumenforøgelsen (der mest af alt kan sammenlignes med majskorn, der under opvarmning bliver til popcorn) kan være op til 30 gange mineralets oprindelige størrelse.
Vermiculits popcornstruktur har flere fordele:
• Ikke-brandbar.
• Meget absorberende.
• Ikke-reaktiv med de fleste kemikalier.
• Porøst: En lav densitet gør materialet meget let.
• Udøves et pres på materialet, vil det komprimeres, men når presset fjernes, vil materialet springe tilbage til sin oprindelige form (”sponginess”).
Disse karakteristiske egenskaber er ønskelige til mange industrielle formål. Vermiculit er derfor blevet udnyttet kommercielt i mere end et århundrede, udvundet fra åbne miner rundt om i verden. Først renses3 materialet for uønskede stoffer på en fabrik, derefter sorteres partiklerne efter størrelse og til sidst bliver mineralet eksfolieret. I princippet er vermiculit nu klart til at bruges som brandhæmmende isolering, absorberingsmiddel, som fyldmateriale i beton, pakkemateriale, til jordforbedring og meget mere.
I laboratoriet indgår vermiculit ofte i “spill kits” til situationer, hvor der på en nem og hurtig måde skal opsamles væske. Vermiculit bruges også som pakkemateriale, for eksempel ved forsendelser af kemikalier og kemikalieaffald (figur 5). Vermiculit medvirker til, at dunkene står stabilt under transporten, og opstår der lækage, vil vermiculit opsuge væsken.

Laboratorieanalyser af ler
Som antydet kan sammensætningen af lermineralerne variere meget. Til at identificere typerne af lermineraler bruges forskellige analytiske teknikker: Ofte er det XRD (røntgendiffraktion), evt. i kombination med SEM (scanningselektronmikroskopi) og DTA (Differentiel Termisk Analyse).
Røntgendiffraktion på lermineraler laves på et knust pulver eller som et særligt smear slide bestående af lerpartikler <2 µm, som er opkoncentreret ved sedimentation efter Stokes lov. En opløsning af leret smøres herefter over en glasplade, der ligger i en fast skabelon, således at højden af præparatet kontrolleres. Når leret tørrer, får lerlaget derfor en kendt tykkelse. Herefter skyder man røntgenstråler ved forskellige vinkler mod præparatet (figur 6). Typisk bruges et Cu-rør, hvor man kender bølgelængden på strålen meget præcist. Afhængigt af de krystalgitre som den primære røntgenstråle rammer (se igen figur 2), reflekteres en sekundær røntgenstråle, der måles af detektoren og danner spektrallinjer, udtrykt ved et antal tællinger eller counts ved en given vinkel – et røntgendiffraktogram:
• Kvalitativ identificering: Spektrallinjernes position i diagrammet er et direkte udtryk for Ångstrøm-afstanden imellem lagplanerne i lermineralet (distancen kaldes også d-spacing) og dermed kan typen af lermineral identificeres ved at sammenligne med kendte data for spektrallinjernes placering.
• Kvantificering: Samtidig er den målte intensitet (i counts eller counts per second) af reflektionen et udtryk for, hvor meget af mineralet der er til stede i præparatet.
Tak til Pia Bomholt Jensen, Interdisciplinary Nanoscience Center – iNANO, Aarhus Universitet, for hjælp med SEM billedmateriale.

E-mail:
Charlotte Rasmussen: charlotte.rasmussen@geo.au.dk

Referencer
Thomas Rye Simonsen (2017): Danmarks lumske ler https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2017plastler.pdf.
Charlotte Rasmussen (2020): Particle sizing in Geosciences: Explanation of various techniques and pre-treatments https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/374.
https://www.mindat.org/.

1 I ældre litteratur kaldes smectit for montmorillonit
2 Vermiculit kommer af det latinske vermicluare, der betyder “at avle orme”
3 For eksempel fjernes andre komponenter såsom asbestfibre og fine kvartspartikler, der begge udgør en sundhedsrisiko ved indånding

BOKS:
Hvad er ler?     
Ordet ler dækker over en række begreber:
• En gruppe af bestemte mineraler med samme egenskaber.
• I Danmark beskriver geologer ler som partikler <2 µm.
• Forskellige jordbundstyper, der har et højt indhold af lermineraler.

Skrevet i: Aktuelt, Artikler fra Dansk Kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis

Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

Læs også magasinet Dansk Kemi

Nyeste udgave af magasinet "Dansk Kemi" kan læses online, ved at klikke på bladforsiden.
Herfra er der desuden adgang til online-arkivet med tidligere udgivelser.

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

/Brochurer
/White papers

  • Ergonomi og sikkerhed brochure
  • Renseanlæg-katalog
  • Biogaskatalog
  • Celledyrkningskatalog
  • Minikatalog
Se alle ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}