• Facebook
  • LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • OM KEMIFOKUS
  • PARTNERLOGIN

KemiFOKUS

Fokus på kemi

  • Analytisk kemi
  • Arbejdsmiljø/Indeklima
  • Biokemi
  • Biologi
  • Bioteknologi
  • Branchenyt
  • Energi
  • Fødevarekemi
  • Historisk kemi
  • Kemiteknik
  • Kemometri
  • Klikkemi
  • Klima og miljø
  • Lovgivning og patenter
  • Medicinalkemi
  • Nanoteknologi
  • Organisk kemi
  • Artikler fra Dansk Kemi

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026 | Heidi Thode

Hvad sker der på spildevandsanlægget, når ”det pisser ned”?

AktueltAnalytisk kemiArtikler fra Dansk Kemi25. 02. 2026 | Heidi Thode

Foto: Freepik

Hvordan moderne kemiske analysemetoder hjælper os til at forstå dynamikken af mikroforureninger i spildevandet.

Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 1, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder
(læs originalartiklen her)

Af Kristoffer Kilpinen1, Selina Tisler2, Peter Mortensen1 og Jan H. Christensen2
1 Eurofins Miljø A/S
2 Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

I over fire årtier er mængden af miljøfremmede stoffer i naturen steget markant. Disse stoffer, som ofte er menneskeskabte, udgør en potentiel risiko for både miljø og sundhed. Renseanlæg har traditionelt haft fokus på fjernelse af næringsstoffer for at modvirke iltsvind samt på reduktion af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Senere kom der fokus på tungmetaller, og i de seneste år har fokus udvidet sig til en række organiske stoffer, herunder per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS). Mange udbredte stoffer fra hverdagen, eksempelvis fra sæber, kosmetik og lægemidler er dog stadig dårligt reguleret, selvom renseanlæg ofte fungerer som punktkilder for netop disse forbindelser.
Med revisionen af EU’s Byspildevandsdirektiv i 2024 er der indført krav om, at renseanlæg skal fjerne mindst 80 procent af 12 udvalgte kemikalier, herunder flere lægemidler (se faktaboks 1). Dette er et vigtigt skridt, men dækker kun en lille del af det samlede kemiske fingeraftryk i spildevand. Ved moderne analysemetoder kan der identificeres tusinder af mikroforureninger i både indløb og udløb – mange af dem ukendte eller sjældent målte, og flere med potentiel miljøfarlighed på niveau med eller over de udvalgte 12 stoffer.
Hidtidig har forskningen primært fokuseret på gennemsnitskoncentrationer i spildevandet. Men i lyset af de betydelige investeringer, der kræves for at opgradere renseanlæg til kommende EU-krav, er der behov for en bedre forståelse af dynamikken i spildevandsanlæggene. En mere nuanceret forståelse er afgørende for at kunne dimensionere og målrette fremtidige tiltag effektivt.
I projektet VANDALF, der er støttet af Innovationsfonden, er der gennemført den mest omfattende målekampagne for mikroforurening i spildevandsanlæg i Danmark. Over 200 prøver blev udtaget fra både indløb og udløb, primært ved Damhusåen renseanlæg, som dækker en stor del af hovedstadsområdet, men også fra syv øvrige anlæg i Københavnsområdet, Odense og Nordfyn.

Hvorfor anvende kromatografiske teknikker?
Miljøfremmede stoffer spænder fra meget vandopløselige (hydrofile) lægemidler til stærkt hydrofobe forbindelser. Da intet enkelt analysekemisk setup kan dække hele dette kemiske spektrum, blev der anvendt en kombination af tre komplementære teknikker, alle koblet til højopløst massespektrometri (HRMS), som i stigende grad anvendes i miljøanalyser på grund af sin høje følsomhed og selektivitet:

1. LC-HRMS (reversed-phase): Velegnet til polære forbindelser som lægemidler, pesticider og organiske syrer.
2. GC×GC-HRMS (med derivatisering): Effektiv til flygtige og semipolære forbindelser, herunder visse industrikemikalier og pesticider. Todimensionel gaskromatografi (GC×GC) muliggør markant bedre separation af komplekse blandinger end konventionel éndimensionel GC.
3. SFC-HRMS: En nyere teknik i miljøsammenhæng, hvor superkritisk CO2 anvendes som mobilfase. Metoden udfylder analysekløften mellem LC og GC og dækker et bredt spektrum af polære til moderat hydrofobe forbindelser.

Ved at kombinere disse platforme blev der identificeret flere hundrede stoffer – herunder mange hidtil ukendte miljøfremmede forbindelser. De tre teknikker viste sig at være komplementære:
GC×GC-HRMS identificerede flest unikke forbindelser (128 unikke) og var særlig effektivt til at detektere flygtige og semivolatile stoffer. LC-HRMS havde den højeste andel af identificerede farmaceutiske stoffer, mens SFC-HRMS var bedst til at dække et bredt spektrum af molekylmasser og polariteter (figur 2) [1].

Hvad kan vi lære af resultaterne?
Undersøgelserne viser, at selvom renseanlæggene generelt fjerner en stor del af de miljøfremmede stoffer i indløbsvandet, findes der stadig en kompleks blanding af stoffer inklusive nedbrydningsprodukter i udløbsvandet med tilsvarende eller højere koncentrationer end i indløbet [2].

Forskelle i renseeffektivitet over tid
Det store antal prøver gjorde det muligt at analysere tidslige variationer i koncentrationer for en lang række stoffer. Et eksempel ses i figur 3, hvor koncentrationen af antibiotikaet roxithromycin stiger markant fra september til december. Denne stigning sammenfalder med lavere temperaturer, forventet højere infektionstryk og dermed øget medicinforbrug i befolkningen – og illustrerer, hvordan både sæson og forbrugsadfærd påvirker spildevandets kemiske sammensætning [3].
Tilsvarende blev der identificeret klare ugentlige trends, som vist i figur 4 for MDMA (3,4-methylendioxy-N-methylamfetamin, også kendt somecstasy). Her ses de højeste koncentrationer i spildevandet mandag til onsdag, hvilket afspejler øget weekendforbrug. Tidsforskydningen skyldes anlæggets hydrauliske opholdstid, hvor stoffet først registreres i udløbet 3-4 dage efter udledning [3].
Mange miljøfremmede stoffer fjernes normalt med mere end 99 procent effektivitet på spildevandsanlæg, eksempelvis koffein og paracetamol. Undersøgelserne viste dog, at kraftige regnhændelser kan forårsage kortvarige koncentrationsspikes i udløbsvandet med høje koncentrationer. I løbet af en halvanden måned lang måleperiode blev der registreret 12 hændelser med markante stigninger i koncentrationen af ellers let nedbrydelige stoffer i udløbet. Det tyder på, at en væsentlig andel af den samlede udledning af visse stoffer kan være knyttet regnvejrshændelser (se figur 5) [3].

Kilder til miljøfremmede stoffer
Den omfattende datamængde i projektet har muliggjort sporing af kilder til miljøfremmede stoffer via korrelationsanalyser. Regnhændelser udgør en særlig kompleks påvirkning af spildevandet: De fortynder eksisterende kemikalier fra husholdninger og industri, men tilfører samtidig nye miljøfremmede stoffer til spildevandet. Blandt disse er stoffer fra dækslid (for eksempel 1,3-diphenylguanidine og hexamethoxymethylmelamine), PFAS og andre stoffer fra udvaskning af deponier og biocider fra maling og træbeskyttelse, som afvaskes fra bygninger. Ét af de identificerede biocider, tebutryn, er særligt problematisk på grund af sin høje økotoksicitet over for alger og blev påvist i potentielt skadelige koncentrationer ved alle otte undersøgte renseanlæg [4]. Stoffet fjernes desuden næsten ikke under renseprocessen, hvilket understreger dets persistens og miljømæssige betydning.

Geografiske forskelle i spildevandssammensætning
Analyserne viste tydelige geografiske forskelle i spildevandets kemiske profil. Eksempelvis blev der fundet højere koncentrationer af kosmetikrelaterede stoffer og narkotika i København sammenlignet med Fyn, hvorimod anlæggene på Fyn havde et højere niveau af lægemidler relateret til en ældre befolkningsprofil, som for eksempel blodfortyndende medicin. På visse anlæg kunne de største koncentrationer af miljøfremmede stoffer direkte knyttes til specifikke industriudledninger [2,4,5]. Denne viden om sammenhængen mellem opland og spildevandssammensætning er afgørende for at kunne målrette og optimere fremtidige renseteknologier.

Konklusion
Regnhændelser, dvs. når “det pisser ned”, tilfører en kompliceret påvirkning af spildevandet. Vandalf-projektet har vist, at en dyb forståelse af dynamikken i spildevandsanlæg er central for at vurdere, hvilke stoffer der reelt udledes til miljøet. Kendskab til sammensætningen og variationen i indløbsvandet – herunder påvirkninger fra regn, sæsoner og forbrugsmønstre – er nødvendigt for at kunne dimensionere og designe effektive renseforanstaltninger. Det bliver særlig vigtigt i lyset af kommende krav i EU’s Byspildevandsdirektiv, hvor rensning for organiske mikroforureninger skal styrkes markant.
Vandalf-projektet har også demonstreret styrken ved moderne HRMS-metoder. Disse metoder giver adgang til en detaljeringsgrad og et stofomfang, som ikke er muligt med traditionelle målrettede analyser. HRMS-baseret screening har vist sig som et uundværligt værktøj i kortlægningen af både kendte og ukendte miljøfremmede stoffer og udgør en vigtig del af fremtidens overvågnings- og beslutningsgrundlag.

E-mail:
Kristoffer Kilpinen: kristoffer.kilpinen@etn.eurofins.com

Referencer
1. Tisler, S., Kilpinen, K., Devers, J., Castro, M., Jørgensen, M.B., Mandava, G., Lundqvist, J., Cedergreen, N., & Christensen, J.H. (2025). Mapping Emerging Contaminants in Wastewater Effluents through Multichromatographic Platform Analysis and Source Correlations. Environmental Science & Technology, 59(11), 5766-5774. https://doi.org/10.1021/acs.est.5c01139.
2. Tisler, S., Engler, N., Jørgensen, M.B., Kilpinen, K., Tomasi, G., & Christensen, J.H. (2022). From data to reliable conclusions: Identification and comparison of persistent micropollutants and transformation products in 37 wastewater samples by non-target screening prioritization. Water Research, 219, 118599. https://doi.org/10.1016/j.watres.2022.118599.
3. Kilpinen, K., Tisler, S., Jørgensen, M.B., Mortensen, P., & Christensen, J.H. (2024). Temporal trends and sources of organic micropollutants in wastewater. Science of The Total Environment, 957, 177555. https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2024.177555.
4. Kilpinen, K., Devers, J., Castro, M., Tisler, S., Jørgensen, M.B., Mortensen, P., & Christensen, J.H. (2023). Catchment area, fate, and environmental risks investigation of micropollutants in Danish wastewater. Environmental Science and Pollution Research. https://doi.org/10.1007/s11356-023-30331-z.
5. Tisler, S., Savvidou, P., Jørgensen, M.B., Castro, M., & Christensen, J.H. (2023). Supercritical Fluid Chromatography Coupled to High-Resolution Mass Spectrometry Reveals Persistent Mobile Organic Compounds with Unknown Toxicity in Wastewater Effluents. Environmental Science & Technology, 57(25), 9287-9297. https://doi.org/10.1021/acs.est.3c00120.

FAKTABOKS 1:
De 12 indikatorstoffer

Amisulprid (antipsykotisk lægemiddel)
Carbamazepin (epilepsimedicin)
Citalopram (antidepressiv)
Clarithromycin (antibiotikum)
Diclofenac (smertestillende NSAID)
Hydrochlorothiazid (vanddrivende medicin)
Metoprolol (beta-blokker, hjertemedicin)
Venlafaxin (antidepressiv)
Benzotriazol (korrosionshæmmer)
Candesartan (blodtryksmedicin)
Irbesartan (blodtryksmedicin)
4- og 6-methylbenzotriazol (korrosionshæmmere)

Skrevet i: Aktuelt, Analytisk kemi, Artikler fra Dansk Kemi

Seneste nyt fra redaktionen

Fra elastik til batteri

Artikler fra Dansk KemiKemiteknikTop17. 11. 2026

Princippet bag en almindelig elastik kan måske hjælpe med at løse en af den grønne omstillings største udfordringer: Lagring af energi. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Agnete

Bakterier skal rense spildevand for PFAS

AktueltKlima og miljø17. 11. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet vil udnytte bakteriers naturlige kemi til at nedbryde PFAS, medicinrester og andre miljøfremmede stoffer i spildevand. Målet er en billigere og mere bæredygtig teknologi, som på sigt kan blive en del af vores eksisterende rensningsanlæg. Forskere fra Aarhus

Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

AktueltMedicinalkemi17. 11. 2026

Tobias Sejbæk tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i neurologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i multipel sklerose og udvikle det neurologiske forskningsmiljø på den

EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

Arbejdsmiljø/IndeklimaBranchenytLovgivning og patenterTop10. 11. 2026

Europa-Parlamentet har skærpet reglerne for kemikalier på arbejdspladsen, men en ny undersøgelse viser, at mere end hver tredje ikke ved, hvor de finder de eksisterende sikkerhedsoplysninger. Det viser en undersøgelse fra arbejdsmiljøsoftwarevirksomheden EcoOnline. Hvert år får 120.000

Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

AktueltArtikler fra Dansk KemiKemiteknik10. 11. 2026

Ny viden og avanceret testning skal sikre mere holdbare og bæredygtige beskyttelsessystemer til fremtidens infrastruktur. Artiklen har været bragt i Dansk Kemi nr. 5, 2026 og kan læses uden illustrationer, strukturer eller ligninger herunder(læs originalartiklen her) Af Ziyou Li, Joshua

Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

AktueltBiologiBioteknologi03. 11. 2026

En bevilling på 6,8 millioner kroner fra Villum Fonden gør det muligt for Statens Naturhistoriske Museum at etablere Danmarks første forskningslaboratorium med fokus på museomics. Her skal moderne DNA-teknologi åbne for ny viden fra naturhistoriske museumssamlinger. Ambitionen er at styrke europæisk

Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

AktueltBiokemiBiologi03. 11. 2026

Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem - men hvordan de aflæser de kemiske signaler,

Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

BiokemiMedicinalkemiTop26. 10. 2026

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død. Minutterne tæller, når en patient med en blodprop i hjernen ankommer til akutmodtagelsen på

Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

AktueltKlima og miljø26. 10. 2026

Svanemærkets krav til medicinsk udstyr og lægemidler i plast og silikone er netop blevet skærpet. Samtidig kan en lang række nye produkttyper som iltmasker og sprøjter nu også opnå det officielle nordiske miljømærke. Fra ilt- og bedøvelsesmasker til blod- og dialyseposer: Svanemærket har

Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

AktueltArtikler fra Dansk KemiBioteknologi19. 10. 2026

Forskere undersøger, hvordan mælkesyrebakterier fra honningbier kan bruges til at udvikle næste generation af plantebaserede fødevarer. Ved hjælp af avanceret droplet microfluidics kan tusindvis af bakteriestammer hurtigt screenes for deres evne til at fermentere plantebaserede råvarer og producere

Tilmeld Nyhedsbrev

Tilmeld dig til dit online branchemagasin/avis





Få fuld adgang til indlægning af egne pressemeddelelser...
Læs mere her

/Nyheder

  • Holm & Halby

    Sterile arbejdsmåtter fra Berner beskytter mod spild og kontaminering i renrum

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer Vacuum+Fab Solutions introducerer OmniDetect-teststation til pålidelig lækagesøgning

  • DENIOS ApS

    Hvor høj brandbeskyttelse har du brug for?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Busch Vakuumteknik viser energieffektive vakuum- og lækagesøgningsløsninger på AJOUR 2026

  • Holm & Halby

    En kalendertradition, der holder – også i 2027

  • Mikrolab – Frisenette A/S

    Ingen tænker over centrifugerør, men vi skal allesammen bruge dem.

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Pfeiffer præsenterer komplette Fab-løsninger på SEMICON Europa 2026

  • DENIOS ApS

    Er din virksomhed klar til den første sne?

  • Busch Vakuumteknik A/S

    Færre vakuumpumper, større processikkerhed: central vakuumforsyning hos Migros Luzern

  • Sponsoreret indhold

    Professionel kemisk bekæmpelse af væggelus

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›

Seneste Nyheder

  • Fra elastik til batteri

    17.11.2026

  • Bakterier skal rense spildevand for PFAS

    17.11.2026

  • Tobias Sejbæk bliver professor i neurologi ved SDU

    17.11.2026

  • EU har skærpet kemireglerne – men hver tredje ved ikke, hvor oplysningerne findes

    10.11.2026

  • Evaluering af rustbeskyttende maling under barske maritime forhold

    10.11.2026

  • Nyt laboratorium skal bruge DNA fra naturhistoriske samlinger til at forstå fremtidens natur

    03.11.2026

  • Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende

    03.11.2026

  • Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter

    26.10.2026

  • Nu kan langt mere medicinsk udstyr blive svanemærket

    26.10.2026

  • Udnyttelse af biernes bakterier til udvikling af innovative plantebaserede fødevarer

    19.10.2026

  • Ny metode kan reparere fejl i gener

    19.10.2026

  • Nobelprisen i Kemi belønner forskning i molekylernes spejlbilleder

    12.10.2026

  • Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver nyt svar

    12.10.2026

  • Grundstoffer med kant

    07.10.2026

  • Hvordan får vi saftige plantebøffer? Rehydrering af tekstureret vegetabilsk protein

    07.10.2026

Alle nyheder ›

Læs Dansk Kemi online

Annoncering i Dansk Kemi

KONTAKT

TechMedia ApS
Gammel Strandvej 20, 1th
DK - 2990 Nivå
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk

Privatlivspolitik
Cookiepolitik
Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrer tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Vælg fra liste
  • {title}
  • {title}
  • {title}