Brændenælder har en helt særlig forsvarsmekanisme, så de ikke bliver spist af planteædere. Det er netop denne forsvarsmekanisme, der gør, at man får en stikkende og kløende fornemmelse, hvis man kommer i kontakt med en brændenælde.
Brændenælder er dækket med små, spidse hår, som er fyldt med giftstoffer. Ved den mindste berøring vil disse hår knække, hvorved de kan fungere som nåle, der kan trænge igennem huden, hvor deres indhold af giftstoffer kan udtømmes.
Disse giftstoffer får kroppen til at danne små og væskefyldte blærer på huden, som giver den kløende og sviende fornemmelse. Giftstofferne inkluderer blandt andet histamin, myresyre og acetylcholin.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI