Indenfor de såkaldte udholdenhedssportsgrene er det så stor fokus på vægt, at mange elitesportsfolk går på en skarp slankekur op til konkurrencer som OL, VM og EM.
Idéen er oplagt – mindre vægt bør give en fordel, men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at det har den stik modsatte effekt. De taber ikke bare vægt, men også muskelmasse. I studiet bliver forsøgspersonernes præstationer i det værste scenarie forringet med op til 18 procent.
Og som en ekstra “bonus” vil de skade deres eget immunforsvar.
– Især blandt kvindelige udholdenhedsatleter er det en stor problematik. Rigtig mange atleter har et stort fokus på vægt i deres respektive sportsgrene. Derfor har de tendens til at gå ind i kortvarige, men ret kraftige vægttabsperioder med forventning om, at de så vil præstere bedre, siger professor Ylva Hellsten fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Hun og ph.d.-studerende Jan Sommer Jeppesen er to af forskerne bag et nyt studie om effekterne af for lavt et energiindtag blandt kvindelige atleter.
Studiet omfatter 12 kvindelige veltrænede triatleter. I 14 dage fik de tilstrækkeligt med kalorier, og derefter testet. Derefter var der 14 dage med 50 % af deres energibehov samtidig med de opretholdte deres normale høje træningsvolumen.
Efter de 14 dage uden nok energi gennemgik atleterne som en del af forsøget en tredages ”refeeding”-periode, hvor de fik tilstrækkeligt at spise.
– Vi havde forventet, at de tre dage med nok mad ville genoprette deres præstationsevne – og måske endda forbedre den – men der var absolut ingen effekt. Deres præstation var lige så forringet som før de tre dage. Det fortæller os, at de negative effekter ikke kan vendes om ved hurtigt at fylde energidepoterne op igen, hvilket er den strategi, som mange atleter ellers har, siger Jan Sommer Jeppesen.
Slankeperioden fik dem til at tabe 4 % af kropsvægten, men halvdelen var muskelmasse.
– De 14 dage med for lidt mad forringede deres præstationsevne med 7,7 % i en 20-minutters tidskørsel på cykel, hvilket må siges at være ret kraftigt. Og under en mere intens korttidstest var deres præstation dalet med hele 18%. Så der er ingen tvivl om, at selv kort tid med denne praksis kraftigt forringer ens præstationsevne som atlet, siger Jan Sommer Jeppesen.
Og som om de dårligere præstationer ikke var nok, havde atleterne en stor stigning i stresshormonet kortisol og et voldsomt øget stressniveau af immuncellerne.
– Så det tyder altså på, at hvis ikke man spiser tilstrækkeligt, har det en ret kraftig indvirkning på flere aspekter af vores immunforsvar. Dette kan potentielt bidrage til at atleterne er mere udsatte for sygdom, siger Jan Sommer Jeppesen.
Vægtmetoden er mest udbredt hos kvinderne, men de er uheldigvis mindre modstandsdygtige over for følgevirkningerne end mændene
– Ud fra den smule forskning, der er lavet på området, ser det ud til, at mænd kan tåle at gå længere ned i energiindtag, før det påvirker os negativt. Så det tyder altså på, at især kvinder er en udsat population på dette punkt, siger Jan Sommer Jeppesen.
Kønsforskellen skyldes bl.a., at et for lavt energiindtag kan få kvinders østrogenniveau til at falde drastisk. Eftersom østrogen beskytter kredsløbet, muskler og knogler m.m., har østrogentab omfattende effekter på kvindens fysiologi. Ylva Hellsten pointerer, at skadesvirkningerne af ikke at spise nok i lange perioder, især hos kvinder, derfor også kan være livsvarige.
Kilde: Københavns Universitet
