På professionshøjskolen Metropol i København uddanner man bl.a. fremtidens laboranter. For at øge fagligheden i uddannelsen og øge sammenkoblingen mellem de færdiguddannede unge mennesker og industrien, har docent Lars Holm Rasmussen lykkedes med at tilrettelægge et undervisningsforløb, der ligger tæt op af den virkelighed, som de studerende kommer ud til.
Metoden har været med til at få mere forskning ind i undervisningen – ikke som et endemål, men som styrkelse af uddannelsen. Metropol har derfor satset på at udvikle forsknings- og udviklingsmiljøer, hvor man arbejder tæt sammen med både erhvervsliv og universiteter.
Fremfor at benytte sig af klassiske skoleprojekter, der foregår i det lukkede skolemiljø, er eleverne koblet sammen med en virksomhed, som har brug for deres kompetencer.
I første omgang har det været en juiceproducent, hvor eleverne bl.a. har foretaget vitaminanalyser, som virksomheden efterfølgende har kunnet bruge til vejledende at vurdere vitaminniveauerne.
– Idealtilstanden er et tæt samarbejde med virksomheder og forskningsinstitutioner, der vil ansætte laboranter. På den måde kan vi målrette undervisningen, forklarer Lars Holm Rasmussen.
Læs mere om Metropols arbejde med at øge fagligheden på laborantuddannelsen i Dansk Kemi udgave 6/7, side 8-9.