Melorme – de skal blive vores kommende store kilde til protein. Det er nok ikke forbigået ret mange, men det viser sig, at de små væsner har et partytrick, der kan løse et andet stort problem. De små fætre kan nemlig spise og leve af plast.
Det er forskere på Stanford Universitet, som første gang forsøgte at fodre dem med plast, og det viste sig, at de omsatte produktet – i de første tilfælde bægre af polystyren – til CO2 og ganske uskadelig ormegødning, der uden problemer kunne smides ud på marker.
Og på Stanford lagde man ikke fingre imellem, da man præsenterede opdagelsen:
– Vi har åbnet en dør til, hvordan vi kan løse verdens problem med plastforurening, hed det fra Wei-Min Wu, der er seniorforsker, Department of Civil and Environmental Engineering.
100 melorme spiste små 40 milligram plast pr. dag. Halvdelen blev omsat til CO2. Den omsætning ses også ved mere “normalt” ormefoder. Den eneste umiddelbare ulempe ved at fodre melorme med plast på industriel basis er, at de tilsyneladende vokser langsommere.
Læs mere om de plastspisende melorme her