Hvis du er katteejer eller kender nogen, som har kat, så har du måske undret dig over, hvorfor katte altid ligger mærkelige steder såsom i en papkasse, vasketøjskurv, skotøjsæske, indkøbspose eller lignende?
Forskere mener nu at have fundet forklaringen på dette.
Små og trange opholdssteder giver katten en slags tryghed, idet siderne, f.eks. på en kasse, kan medføre en frigørelse af endorfiner.
Endorfiner virker som kroppens eget morfinstof, idet det mindsker følelsen af stress og øger følelsen af glæde og velbehag. Mennesker frigiver blandt andet endorfiner ved intenst muskelarbejde såsom langdistanceløb.
Du kan se flere sjove keminyheder på vores facebook-side UNGKEMI