Nu kan museumsgenstande testes uden at tage skade. Og det er der brug for. Alene luften i et kirkerum eller en glasmontre indeholder en lang række kemiske forbindelser og partikler, som kan nedbryde eller skade genstandene, og derfor er det vigtigt løbende at undersøge, hvordan de historiske genstande påvirkes af omgivelserne.
Ideen er ganske enkel: Skyl med vand ned over en overflade i nærheden – f.eks. indersiden af montren eller en væg – og analyser dette vand i stedet for selve genstanden.
– Mange forurenende stoffer sætter sig på alle tilgængelige overflader i et rum eller en montre. De opløses i vand, når man sprøjter vand på denne overflade, og når man har indsamlet vandet, kan det sendes til analyse, forklarer Lilian Skytte.
Hun og kollegaerne har testet deres nye metode flere steder, bl.a. til undersøgelse af Knud Den Helliges grav i Odense.
Knud den Helliges kiste, som er fra 1100 e. Kr., står i Skt. Knuds Kirke i Odense, og i den ligger hans knogler. I 1875 blev kisten omgivet af en forholdsvist lufttæt og 100 kg tung glasmontre.
Det var indersiden af denne montre, som blev skyllet med demineraliseret vand, hvorefter vandet blev samlet i en beholder og bragt tilbage til SDUs kemiske laboratorier for analyse.
– Eftersom Odense ligger relativt tæt på kysten forventede vi at finde salt, og det gjorde vi også. Tilstedeværelsen af svovl og nitrat mener vi, skyldes trafikken uden for kirken. Fra den gamle egetræskiste sporede vi bl.a. eddikesyre. Tilsammen giver dette et salt og syreholdigt miljø omkring Knud Den Helliges knogler og kiste, siger Lilian Skytte.
Lilian Skytte og Kaare Lund Rasmussen har også testet den nyudviklede teknik på Landsarkivet i København, i Nr. Broby Kirke på Fyn og i Søndersø Kirke på Fyn og undersøgt, hvad vandet kunne afsløre om det miljø, der omgiver historiske genstande som bøger, altertavler og lign.
– Vi er kemikere og undersøger kulturarvsgenstande med analytisk kemiske måleteknikker. Det fornemmeste vi kan gøre i den sammenhæng, er at udvikle nye målemetoder eller teknikker. Og det er præcis det, vi har gjort her, siger Kaare Lund Rasmussen.
Metoden er offentliggjort i tidsskriftet Heritage Science. Forfatterholdet består af ph.d. Lilian Skytte og lektor Kaare Lund Rasmussen fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på SDU, Bo Svensmark fra Københavns Universitet, Morten Ryhl-Svendsen fra Konservatorskolen og Peter Brimblecombe fra City University of Hongkong, det skriver SDU i en pressemeddelelse.
På SDU har forskerne udviklet andre teknikker, der kan bruges i arkæologi og kulturarvsforskning. Det er bl.a. bestemmelse af keramiks brændingstemperatur, lers oprindelse, rensning af dødehavsrullerne og måling af kviksølv i knogler.
